Nye dybe boringer i Grindsted By

Foto: René Lind Gammelmark

Nye dybe boringer i Grindsted By

Region Syddanmark er lige gået i gang med at etablere yderligere tre dybe boringer mellem fabriksgrunden og Grindsted Å. Borearbejdet forventes afsluttet inden udgangen af februar 2022. Boringerne placeres langs Vestermarksvej ved Vestre Skole, langs Bekkasinvej ved supermarkedet LIDL og på et lille grønt areal mellem Stengade og Nygade.

På Bekkasinvej ved LIDL er borearbejdet i fuld gang.

Boringerne udføres som en del af de undersøgelser, regionen indledte i juni 2021. Formålet med de dybe boringer er blandt andet at afgrænse forureningsfanen fra fabriksgrunden i både bredden og dybden. I hver boring skal der således være mulighed for at måle forureningsniveauet i seks forskellige dybder ned til ca. 70 meter under terræn skriver Grindstedforering.dk

Rambøll er rådgiver for undersøgelserne, og selve borearbejdet udføres af brøndborerfirmaet A. Højfeldt A/S.

Arbejdet vil blive udført med brug af sikkerhedsudstyr, så direkte kontakt med eventuel forurening kan undgås. Mens borearbejdet udføres, sættes der hegn op om borepladserne. Der er ingen risiko ved at færdes uden for hegnet.

I forbindelse med borearbejdet vil der være behov for midlertidige trafikreguleringer ved borestederne. Der vil blive skiltet i nødvendigt omfang.

Ud over trafikreguleringerne, støj fra grave- og boremaskiner og lidt ekstra trafik ind til borestederne forventes der ikke yderligere gener fra arbejdet.

Resultaterne af borearbejdet forventes rapporteret sammen med de øvrige undersøgelser ved udgangen af september 2023.

De røde prikker angiver de nye dybe boringer, mens de blå prikker angiver eksisterende dybe boringer.

Kilde: Grindstedforurening.dk

Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark

Kontorbutikken refurb banner