NNF’s Seniorklub Billund var til vinsmagning hos Wine N’ Fun

Foto: René Lind Gammelmark

Mandag aften havde NNF-Seniorklub Billund en hyggelig vinsmagning hos Wine N’ Fun på Vesterbrogade i Grindsted.

Aftenen startede med at formanden for NNF-Seniorklub Billund, Bjarne Nielsen bød velkommen til de mange som deltog i arrangementet.

Jens Sørensen fra Wine N’ Fun fortalte herefter hvordan aftenens program så ud.

Den første vin der skulle smages var en rosevin, herefter to hvidvine, og Jens Sørensen fortalte meget intenst om vinene, og herunder hvilke druer der blev brugt, området hvor de blev dyrket, forarbejdningen og ikke mindst om smagen.

Der var en lille pause, hvor Jens Sørensen tilberedte lidt at spise – til de tilmeldtes overraskelse blev der serveret en god steak med tilbehør. Hertil blev der serveret en god rødvin, som Jens Sørensen fortalte meget om.

Efter spisningen, blev der serveret to andre rødvine, hvor deltagerne fik et intenst foredrag om. Blandt andet hvilke druer der var brugt til vinen, samt hvilke områder druerne kom fra.

For at slutte aftenen af, var der smagsprøver på to likører, og her fortalte Jens Sørensen om hvor og hvordan de var blevet lavet.

Børge Heering fortæller til Netavisen Grindsted, at det var en aften som kraftigt kan anbefales at prøve, vi havde en dejlig aften i hyggelige omgivelser, og havde muligehd for at købe noget vin med hjem.

outletmesse2024