Vil du hjælpe med at vi kommer helt i mål søndag den 3. april ?

Tak til alle der allerede nu har tilmeldt sig til at tage en rute ved Kræftens Bekæmpelses Landsindsamlig, og derved vil b ruge nogle timer af fritiden for en vigtig sag.

Kun ved at løfte i flok, kan ruterne blive dækket af indsamlere.

Som kampagneleder i Grindsted håber jeg også, at du har lyst til at tilmelde dig. Der er b rug for din støtte, da der er ledige ruter både i byerne og på landet skriver Anna Kathrine Pedersen i en pressemeddelelse.

Tag en rask beslutning, måske naboen eller familien har lyst til at gå med.

Søndag den 3. april samler Kræftens Bekæmpelse ind ved årets landsindsamling, der både foregår fysisk og digitalt. Meld dig som indsamler, og støt kræftramte, forebyggelse og livsvigtig forskning.

For min kræftsyge far – fordi jeg fik hjælp – for ny viden, der kan redde liv.

På hvide, trekantede flag hæftet på tøjet kan indsamlere til Krætens Bekæmpelses Landsindsamling søndag den 3. april skrive, hvorfor netop de har valgt at bruge tre timer på at støtte. For vi har alle sammen en grund til at vise flaget for kræftsagen.

Hver tredje dansker får kræft, inden de fylder 75, og to ud af tre af os bliver på et tidspunkt pårørende til en med kræft, så de fleste får sygedommen ind på livet før eller siden.

Giv tre timer og gør en forskel
Sidste år var omkring 2.700 frivillige indsamlingsledere og hjælpere og ca. 14.000 frivillige indsamlere med til at samle over 41 millioner kroner ind ved Landsindsamlingen, og den 3. april kan du være med.

Du kan samle ind alene eller med din familie, venner eller lige dem du har lyst til, og det tager kun tre timer at samle ind og gøre en forskel for de mere end 360.000 danskere, der i dag lever med eller efter en kræftsygdom.

En dag hvor hele Danmark bakker op om kræftsagen
Kampagneleder i Grindsted Anna Kathrine Pedersen glæder sig til årets indsamling og siger, at Landsindsamlingen handler om andet og mere end at samle penge ind.

-det er en festdag, hvor befolkningen står sammen og viser deres støtte og opbakning til alle kræftpatienter og pårørende. Mange indsamlere er selv berørt af kræft på den ene eller anden måde, så det er en mærkedag, som vi hvert år ser frem til.

Derfor er din støtte vigtig
De penge, der kommer ind ved Landsindsamlingen, går til Kræftens Bekæmpelses arbejde med at yde gratis rådgivning og støtte til de patienter og pårørende, til forskning og forebyggelse.

Overskuddet fordeles med 61 procent til forskning, 18 procent til patientstøtte, 18 procent til forebyggelse og tre procent til administration. Kun tre procent af Kræftens  Bekæmpelses indtægter stammer fra det offentlige. Derfor er foreningen dybt afhængig af dig og andre, der vælger at støtte sagen, og som på den måde er med til at sikre, at færre får kræft, at flest muligt overlever kræft, og at mennesker ramt af kræft får et godt liv med eller efter kræft.

-Uanset hvilken grund man har, håber jeg, at rigtig mange vil bakke op om Landsindsamlingen. Enten ved at give et bidrag eller ved selv at gå ud med indsamlingsbøtten, siger Anna Kathrine Pedersen.

Alle kan melde sig som indsamler til Kræftens Bekæmpelses Landsindsamling. Unge under 18 år skal gå to og to, mens børn under 13 år skal følges med en voksen. Du kan dele din oplevelse på sociale medier med #Visflaget.

Meld dig som indsamler på 7024 2022 eller gå ind på www.indsamling.dk

Få ydereligere oplsysninger hos Anna Kathrine Pedersen på telefon 2099 8337