Den gamle brandgarage hos Falck i Grindsted bliver nyt hjemsted for den kommende nærpolitistation

Den nye nærpolitistation i Grindsted flytter ind i den tidliger brandgarage på Vestergade 67 - Foto: René Lind Gammelmark

Det har længe været en “kendt hemmelighed” at den nye Nærpolitistation flytter ind i den gamle brandgarage hos Falck i Vestergade. Håndværkerne er lige nu i gang med ombygningen.

Brandbilerne blev flyttet ned i den nye brandgarage, der har en fortid som centralværksted for Falck. Værkstedet er blevet tømt og der er blevet fjernet en grav, og der er frisket op med ny gulvbelægning og masser af maling. Den 8. marts tog brandmændene den nye brandgarage i brug. Der skal dog laves en tilbygning til brandgaragen, og det arbejde går snart i gang.

Brandbilerne har fået ny garage – Privatfoto

Den nye brandstation – Foto: René Lind Gammelmark

 

I tirsdags forsøgte Netavisen Grindsted at få placeringen bekræftet af Ulla Kaspersen der er Kommunikationschef hos Sydøstjyllands Politi, men hun havde ingen kommentar til om det var der nærpolitistationen skulle placeres, om hvornår nærpolitistationen er klar til indflytning, men svarer i mailen således: Sydøstjyllands Politi offentliggør den endelige placering af den kommende nærpolitienhed så snart forudsætningerne herfor er på plads.

I øjeblikket holder politiet til i et kontorlokale på Rådhuset i Grindsted, og her har de åbent 3 timer om ugen. Når den nye station åbner, vil der være en ugentlig åbningstid på 18 timer.

 

 

Kontorbutikken refurb banner