Sanders Historiske Hjørne: Grindsted Station, stationsarealet, Heinrich Wenck og Hedens Dronning

Af Carsten Sander Christensen

Foråret og sommeren står for døren. I de kommende måneder vil man derfor her i klummen kunne læse om forslag til udflugtsture ad de gamle jernbanetracéer i landskabet – enten med apostlenes heste eller med to- eller firehjulede køretøjer.

I løbet af fem år (1914-1919) blev Grindsted, en af de største jernbanebyer ikke alene i Jylland men i forhold til indbyggertallet, ja sågar i hele Danmark. Byen gik under navnet Hedens Dronning. Små 30 daglige afgange fra stationen o. 1935 mod eksempelvis 40 afgange i Aalborg. Seks jernbanelinjer strålede ud fra byen, i noget der kunne minde lidt om en stjerne. Fra at være en af de fjerneste egne blev Billund Kommune et ganske befærdet område. En egn som den daværende Højre politiker, indenrigsminister H. P. Ingerslev, i starten af 1890erne for øvrigt havde kaldt for ’Menneskets sidste tilflugtssted før døden’.

Denne industrielle udvikling selvfølgelig betød en eksplosiv vækst i området og i første omgang specielt i Grindsted by. I denne klumme vil der først blive sat fokus på den vigtigste jernbanestation i området, Grindsted Station. Stationens ja hele jernbanearealets historie afspejler nemlig jernbanens historie her på egnen – og det i meget forskellige aspekter. Aspekter man måske ikke lige går og tænker på til daglig, når man betragter den velbarede stationsbygning i Østergade.

I 1897 rullede de første tog i daglig drift mellem Vandel og Vejle. Her ville de lokale borgere her på egnen også gerne have været med. Men trods et massivt pres på myndigheder og folketing, gik der endnu 17 år før det første tog fra Vejle kørte ind på perronen i Grindsted. Den 20. maj for 108 år siden kørte damplokomotivet Jacob så ind på perronen fra Vejle Nord banegården og det første passagererne så ved udstigningen, var det det lille træhus, der udgjorde den daværende Grindsted Station. Stationsforstander Jørgen Glavind, der kom fra en lignende stilling på Vandel Station, viftede med flaget og snakkede med de rejsende på perronen.

Jørgen Glavind stoppede i 1916. Herefter var der syv stationsforstandere: L. Kruse (1916-28), J. Kjelfred (1928-31), S. Jespersen (1931-41), T.C.L. Bjerregaard (1941-53), N. E. Nielsen (1953-55), M. C. Overgaard (1955-66) og K. J. Lindbirk (1966-71). Stationsforstanderen og familie boede på stationen. Der var endvidere tjenesteværelser til overnattende togpersonale. I stuetagen var der en jernbanerestaurant. Nøjagtigt a la den i Matador.

Den lille station var et kombineret pakhus med billetsalg og stationskontor og var placeret midt på den kommende stationsplads, hvor perron tre kom ind på arealet. I de kommende tre år arbejdede DSB på at opføre en større og mere moderne jernbanestation. Den midlertidige station af træ fik DSB efter lukningen afsat til en ingeniør fra Aarhus, der i mange brugte huset som sommerhus i nærheden af Vejle ved Vejle Fjord. Salgssummen udgjorde 770 kr.

Sporplanen på det fremtidige baneareal i Grindsted var fra starten indrettet til retningsdrift. Og meningen var faktisk, at stationen skulle placeres midt på banearealet. Men løsningen blev, at stationsbygningen blev placeret vest for arealet. Spor 1 – nærmest stationsbygningen – var persontoget mellem Bramming og Esbjerg; Spor 2 – godstog og rangerbevægelser; Spor 3 – DSB toget mod Brande/Langå; Spor 4 – Troldhedebanen mod Kolding; Spor 5 – Vejle banens godsspor; Spor 6 – Troldhedebanen mod Troldhede og Spor 7 – persontoget mod Vejle. På sporarealet fandtes der flere trappehuse, der første ned til tunnelen under de forskellige spor. Tunnelen findes den dag i dag på terrænet. Den er dog fyldt op sand og jord.

Endelig afgik toget mod Varde fra den nordlige gavlvæg på stationsbygningen fra Spor 8. som en lille krølle på halen kan det nævnes, at dele af den sydlige skinneføring var anlagt således, at tog med danske soldater, i det tilfælde at Danmark blev en del af Første Verdenskrig (1914-18), kunne holdefor at afsætte en større bataljon. Belært af krigen i 1864, hvor troppefremføringer i større stil var nærmest en umulighed, kunne man her med stor hast fremfører tropper til det midtjyske område.

Allerede på et tidligt tidspunkt i byggeprocessen, planlagde DSB at bygge en stor moderne station. Tidlig i processen var det også overarkitekten Heinrich Wenck (1851-1936), der tegnede mere end 150 stationer for statsbanerne mellem 1894 og 1921, der tegnede tegningerne. Blandt andet tegnede han den gamle Odense Banegård, der blev opført o. 1914 og erstattet i 1995 af det nuværende Odense Banegård Center. Og lignende planer var der faktisk om banegården i Grindsted. Det blev dog den mindre udgave, der blev valgt.

I september 1914 kom byggeriet i licitation. I alt indkom der 17 tilbud. Den billigste udbyder var en murermester og en tømrermester i Aarhus. Han kunne klare hele entreprisen for små 56.000 kr. DSB valgte dog den næst billigste løsning. Murermester P. Tranholm fra Esbjerg opførte bygningen for godt 60.000 kr. rygtet gik at DSB havde dårlige erfaringer med entreprenørerne fra Aarhus ved opførelsen af Grejsdal Station på strækningen Vejle-Give-Herning. På grund af en konkurs. Den 20. oktober 2017 overdrog P. Tranholm overdrog den færdige stationsbygning til statsbanerne. At det tog tre at opføre bygningen, skyldtes blandt andet, at arbejdet i perioder lå stille på grund af mangel på arbejdskraft. Ligesom teglværket ikke havde togvogne nok til at fragte mursten og tegl frem rettidigt.

På banearealet, var der foruden spor og perroner også fire remiser. En for hver af de fire baneforvaltninger som benyttede stationen. Primært fordi DSB og de tre privatbaner ikke kunne komme overens om en fælles remise. DSB havde faktisk ikke brug for en remise i Grindsted området. Men begyndte derefter at planlægge at opføre en rundremise. Derimod blev der opført et vandtårn i beton til damplokomotivernes forbrug af vand. Det grå vandtårn lå i området hvor Tårnvej passerer forbi Nørre Alle/Nørreled i dag. Entreprenøren N. C. Olsen opførte tårnet for 30.000 kr. Fra 1920 fungerede vandtårnet. Desuden var der blevet opført en vandkran, der den dag i dag i 2022 stadig står lidt nord for stationen.

I forbindelse med stationen var der opført posthus og på østsiden af stationens areal blev der opført et større pakhus i træ. Der var startskuddet for Grindsted Stations æra som godsstation. Under Første Verdenskrig blev der kørt megen tørv til blandt andet Kolding Havn. Og under Anden Verdenskrig var det især brunkul fra blandt andet Søbylejren syd for Herning, der blev fragtet sydover. Fra 1972 og i årene fremefter blev stationsområdet hurtigt omdannet til rutebilstation og Ribe Landevej blev udbygget.

Den 31. maj 2012 kørte det sidste veterantog fra Grindsted til Bramming.

Den 3. juni 2012 kørte det sidste godstog fra Grindstedværket mod Bramming/Esbjerg. En jernbaneæra var slut efter 98 år.

 

I dag i 2022 har kommunen til huse i stationsbygningen ligesom ventesalen stadig er i brug.