GGIF Fodbold starter Pigefodbold på tirsdag

Foto: Pixabay.com/MoteOo

På tirsdag starter GGIF  pigefodbold op i børneafdelingen.

Pigefodbold tilbydes fra førskole, til og med 3. klasse. GGIF håber på at det bliver en stor succes. Mathias Landén Jeppesen fortæller, at det er noget, der har været efterspurgt. Vi har været så heldige, at 3 piger i alderen 16-17 år har sagt ja til at hjælpe med træningen. Der vil blive trænet tirsdage fra 16.45 til. 17.45 på græsbanerne ved Lynghallen.

Til de to første træninger kommer der en, som hjælper de tre unge trænere. Derefter håber vi, at der er et par forældre, som vil tage ansvaret og føre holdet videre i samarbejde med de øvrige trænere, fortæller Mathias Landén Jeppesen.

Kender du en pige,som går i indskolingen, så tag hende gerne med til fodboldtræning. Man har to “gratis” træningspas, hvortil det ikke er et krav, at man skal have fodboldstøvler på. Almindelige hverdagssko eller kondisko kan god bruges.