Den 22. april er der støttekoncert til fordel for krigens ofre. Musikstuderende Tobias Højgaard er initiativtager bag koncerten, som finder sted på musikkonservatoriet i Esbjerg. Temaet er rock-klassikere.
Guitarist og sanger Tobias Højgaard Kondrup blev ramt af afmagt og koldkrigsangst, da Rusland invaderede Ukraine. Da chancen bød sig for en koncert til fordel for krigens ofre, var Tobias derfor ikke sen til at melde sig på banen: ”Vi har mulighed for at bruge kulturen, til at minde os selv og hinanden om, at krig og ufred ikke er løsningen”, siger Tobias, der har samlet en flok musikere til projektet. Sammen er de gået i øvelokalet med en lang liste over rockklassikere fra de seneste seks årtier.
”Rockmusikkens højlydte og bramfri væsen giver os mulighed for at højlydt at proklamere: ”We’re Not Gonna Take It – tyranner står for fald”, siger Tobias med henvisning til det amerikanske 80’er rockhit, der er blevet ukrainernes uofficielle protesthymne i modstanden mod invasionen.
Ved støttekoncerten vil der være fokus på den humanitære krise og behovet for at række hånden ud til kriges ofre:
”Det er enormt opløftende at se det store engagement og ønske om at hjælpe de millioner af mennesker, der har måttet forlade deres hjem og hverdag i Ukraine. Med en fjerdedel af befolkningen på flugt, er behovene i og uden for Ukraine kæmpe store. Al støtte gør en stor forskel lige nu og er blandt andet med til, at vi kan sikre, at flygtninge og fordrevne får den nødvendige hjælp” siger Kasper Viebke, Fundraisingchef for DRC Dansk Flygtningehjælp.
En koncert i fællesskabets ånd
Tobias og hans medstuderende bag koncerten håber at Esbjergenserne viser opbakning til initiativet og bidrager med hvad de hver især kan og vil. ”Det er ikke så vigtigt om du kan undvære 500 kr. eller 20 kr. For os handler det lige så meget om at skabe et rum for samtalen og et sammenhold omkring musikkens budskab og fællesskab”, slutter Tobias i en pressemeddelelse fra Syddansk Musikkonservatorium.
FAKTA:
- Tobias Højgaard Kondrup studerer guitar på musikkonservatoriet i Esbjerg
- Støttekoncerten afholdes til fordel for ofrene for krigen i Ukraine.
- Der er gratis entré, men med mulighed for at donere til en nødhjælpsorganisation via www.hjælpukraine.nu
- Koncerten afholdes d. 22 april kl. 20:00 i Syddansk Musikkonservatoriums Café Ørsted, Kirkegade 61, 6700 Esbjerg
Musikere:
Tobias Højgaard Kondrup, sang
Simon Ronge Holm Madsen, guitar
Alfred Storm Laursen, trommer
Frederik Kjeldsen Hertz, sang og keys
Peter Schmidt, guitar
Johannes Frank Høstrup, bas
Disse numre regner Tobias med at have på programmet:
- Hammer To Fall – Queen
- Rock You Like A Hurricane – Scorpions
- Winds Of Change – Scorpions
- When The Children Cry – White Lion
- Jump – Van Halen
- Panama – Van Halen
- We’re Not Gonna Take It – Twisted Sister
- Civil War – GNR
- Welcome To The Jungle – GNR
- Fortunate Son – CCR
- Killing In The Name – RATM
- Highway To Hell – AC/DC
- For Those About To Rock – AC/DC
- Holy Diver – Dio
- Dead Or Alive – Bon Jovi
- Keep On Rocking In The Free World – Neil Young
- War Pigs – Black Sabbath