”Danmark Spiser Sammen” i Vestermarkskirken

Foto: René Lind Gammelmark

Som en del af det landsdækkende initiativ ”Danmark Spiser Sammen” inviterer Vestermarkskirken i Grindsted til fællesspisning mandag den 25. april kl. 18.00 til 20.00

Arrangementet har plads til 200 spisende gæster, fordi hele kirkesalen bliver omdannet til café. Nordeafonden som har taget initiativ til konceptet og opfordrer alle til at tage en nabo, kollega, studiekammerat eller et familiemedlem med under armen.

– For mange kan det være svært eller et tabu at gå alene til en fællesspisning og møde nye mennesker. Det er både nemmere at komme ud ad døren og træde ind i et nyt fællesskab, når man følges ad, siger Marie Asserhøj, projektleder hos Folkebevægelsen mod Ensomhed, der står bag ”Danmark Spiser Sammen”.

– Derfor sætter vi i år fokus på følgeskab ved at opfordre alle til at invitere en med til en af de mange fællesspisninger, der er over hele landet.

I Vestermarkskirkens Café Nymark serveres hovedret med forskelligt tilbehør. Mens dessertbordet gøres klar med forskellige kager og desserter, vil der være flere musikalske indslag, som er målrettet alle aldersgrupper. Under middagen kan man endvidere deltage i en lille konkurrence og vinde fine gevinster. Og når alle har tygget godt af munden, er der stadig tid til samvær indtil kl. 20.00 skriver Vestermarkskirken i en pressemeddelelse.

Prisen for hele arrangementet er 75 kroner for voksne og 25 kroner for børn. I år har vi indført en familiepris på 200 kr. uanset hvor mange der er i familien. Tilmelding senest lørdag den 24. april til koordinator Gitte Johansen på tlf. 71792225  – gerne på sms

Vestermarkskirken har ofte arrangementer med spisning, idet vi oplever, at det sociale omkring et måltid eller en kop kaffe er med til at nye relationer opstår og danner grobund for mange gode samtaler. Hver onsdag er der Formiddagscafé og en gang om måneden serveres middag efter gudstjenesten.  Den sidste mandag i måneden har vi ”Mandagsspisning”, hvor 80 – 170 mennesker mødes over et måltid mad og hygger sig sammen, fortæller Allan Hansen, som er ansat i Vestermarkskirken til at koordinere arbejdet i kirkens cafe kaldet Café Nymark, som drives af frivillige.

 

Kontorbutikken refurb banner