Af Carsten Sander Christensen
Bramming-Grindsted jernbanestækningen var den anden strækning der blev indviet i Grindsted. En togtur på i alt 40 km. Den blev officielt indviet søndag den 12. november 1916, men det første passagertog kørte først fredag den 1. december 1916. Strækningen var det andet tempi af i alt fire af slagsen på banen Langå-Funder-Bramming. Den første strækning mellem Laurbjerg og Silkeborg (38 km), med forbindelse til Langå, var blevet åbnet fredag den 12. november 1908. Den tredje strækning, Grindsted-Filskov-Brande banen blev indviet fredag den 1. december 1917 og den sidste og fjerde etape Brande-Ejstrupholm-Funder blev indviet fredag den 1. oktober 1920. I alt en togstrækning på små 145 km gennem det centrale Jylland.
Bramming-Grindsted banen skiller sig på flere måder ud fra de øvrige jernbanestrækninger. Jernbanetraceet ligger stadig i landskabet i Billund Kommune. Nu dog i mere eller mindre pauver tilstand. Træerne ligger væltet ned over skinnerne og flere steder ligger skinnerne løst. I Esbjerg kommune er man begyndt at fjerne skinnerne, f.eks. i områderne imellem Bramming og Gørding. De skal gøre nytte på Mariager-Handest Veteranjernbanen i det nordjyske. I 55 år kørte toget med gods og passagerer og i hele 96 år med gods. Primært på grund af IFF (tdl. Dupont), der kørte gods til Esbjerg Havn.
Bramming banen set fra viadukten. Ældre foto uden bevoksning. – Kilde: Billund Kommunes Museer
Lad os prøve at stige på toget en kølig december formiddag i vinteren 1917, hvor sneen allerede var begyndt at falde. På Bramming Station, der var blevet indviet i oktober 1874, holdt datidens svar på et lyntog klar på perronen for at køre mod Grindsted og nu også mod Brande. Uret på stationen viste 11.20 og der blev fløjtet til afgang. Første stop var trinbrættet i Vester Bjerndrup. Klokken 11.40 kørte toget ind på Vejrup Station. Vejrup Station, der var opført samme år som banen begyndte at fungere, lå lige øst for Nørre-Vejrup, tæt ved kirken. Kroen blev senere flyttet hen til stationen. Den 106 år gamle stationsbygning eksisterer den dag i dag.
Snefaldet var blevet værre og passagererne sad og skuttede sig på træsæderne i kupeerne. Der skulle dog en hel del sne til at stoppe toget. Efter godt 40 minutters kørsel trillede man ind på Glejbjerg Station. Ligeledes opført og indviet til den første tog tur den 1. december 1916, og den er yderst intakt og velholdt i dag. Efter endnu 20 minutter kom Agerbæk Station til syne i vintervejret. Halvdelen af turen var ved at være kørt. De øde strækninger strakte sig så langt øjet rakte. Stationen lå nær krydset Jernbanegade/Østergade. Tæt på skole og idrætsplads.
Toget rullede videre nordpå og nærmede sig med hastige skridt den nuværende Billund Kommune. Sidste station inden denne kommune var Tofterup Station på Jernbanealle nær Smedegade i den østlige del af Starup/Tofterup. Efterhånden var der tilbagelagt en etape på 25 km. Dampen stod op ad damplokomotivets skorsten. Ligesom de øvrige små stationer på strækningen eksisterer Tofterup Station i bedste velgående den dag i dag i 2022. Klokken 12.46 fløjtede konduktøren til afgang og man rullede nu hurtigt ind i området der i dag udgøres af Billund Kommune.
Der hvor jernbanen krydsede Bemsigvej lå der et lille ledvogterhus. Hvis man skulle have gode foto af togene, var der i nyere tid et optimalt sted ved de to vindmøller syd for Bemsigvej, i nærheden af Nygård Ismejeri. Klokken 13.05 rullede toget ind på perronen ved Krogager Station på Østergade. Stationen var en af de største stridspunkter her på egnen, hvad angik anlæggelse af jernbaner.
Jernbanen skulle nemlig have ligget på Møllebakkevej og i området sydover. Da dette var industriområdet med mølle. Men indflydelsesrige gårdmænd fik trukket banen over på det nuværende tracé. Særlig en landmand på Krogagergård (tdl. Store Krogager). Den havde ligget inde i Stenderup, men i starten af 1600-tallet var den flyttet ud og senere delt i flere gårde. Derfor kom den nye bydel til af hedde Krogager o. 1915. Indtil da havde hele området heddet Stenderup. En anden faktor var dog også, at vandløbene ligger så tæt, så der ikke var plads til en statsbanestations lange sporarealer midt i landsbyen. Stationen blev derfor anlagt nord for vandløbene på åben mark. Stationen blev kaldt Krogager efter gården, for der fandtes allerede en Stenderup Station på Horsens-Juelsminde Jernbane.
Jernbanen kom til byen på et sent tidspunkt, hvor bilerne allerede var ved at vinde frem og der ikke længere automatisk opstod en by omkring en jernbanestation. På det lave målebordsblad fra banens tid ses ingen nævneværdig bebyggelse omkring Krogager Station, men Stenderup havde skole (fra 1931), forsamlingshus og smedje. Nu er de to byer vokset sammen, så Krogager officielt er en bydel i Stenderup.
Nu var der kun godt 20 minutter til Grindsted Station. Der hvor banen krydsede Egebjerg Landevej var der i mange år en lille søjlebro, der dog lå lidt længere mod nord for vejen. Det sidste stop var Horsbøl Holdeplads ved krydset Horsbølvej/Østervangsvej. I dag er det lille ledvogterhus bygget om. Igennem mange årtier var det konen i huset der var ledvogter og manden havde mestendels strækningstjeneste langs banen. Indtil 1956 var der et sidespor, et mergelspor, Horsbøl Mergelspor.
Toget rullede ind i Sønderby området og Vesterhedevej 16 var et lille ledvogterhus. Der i dag er stærkt ombygget, men som stadig umiskendeligt er en jernbaneovergang når man genkender når man kører mod Vesterhede. Herfra kørte banen i en bue ind mod Grindsted. I dag markerer de to vejbroer, hvor Tingvejen kører over hhv. Ribe Landevej og Plagborgvej den store ombygning i 1970erne. Den sidstnævnte bro erstattede en lille smal betonbro, der som alle andre oprindelige broer på strækningen til Bramming var anlagt sådan at jernbanen blev krydset i en halvfems graders vinkel. Landevejen mod Hejnsvig slog så i 1950erne og 1960erne et par farlige sving, inden det igen gik lige ud mod sydøst. I Søndervang området (ved det tidlirer KFUM anlæg) måtte de tre første ejendomme i venstre side afgive en del af deres baghaver til de nye vejanlæg.
Ved Plagborgvej området (Køreteknisk Anlæg) blev der etableret en overskæring i midten af 1970erne. I det lille stykke skov i området mellem Diagonalvejen, Ribe Landevej, Plagborgvej og DSB-strækningen lå der i mange årtier et lille hus. Huset brændte ned til grunden for en 10-15 år siden. Inden tog rullede ind på perronen på Grindsted Station efter 2 timer og 10 minutters kørsel, klokken 13.30, passerede det over den dobbeltsporede bro over Grindsted å lidt nord for Plagborgvej. At udviklingen gik hurtigt, viser transporttiden det tog toget at tilbagelægge de 40 km fra godt 2 timer i 1917 og til godt en 1 time i 1940.
Mellem de to spor på den dobbeltsporede bro var der et udtræksspor. Det blev brugt, når godsvogne skulle rangeres fra sporarealet foran stationsbygningen, på den nuværende Rutebilstations areal, over rangersporede, som alle lå længst mod øst. Fordi sporet gik næsten helt ned til åen, og bag stopbommen var en støttevæg ned imod åen, blev sporet i folkemunde aldrig kaldt andet end havnesporet. Herefter rullede togede ind på perronen.
Det sidste tog er for længst kørt i remise. I den anledning afholdt Veterantog Vest en afskedstur Bramming-Grindsted. Det foregik torsdag den 31. maj 2012 med afgang fra Bramming Station klokken 18.30.
Det sidste veterantog mellem Grindsted og Bramming , den 31. maj 2012- Foto: René Lind Gammelmark
I 1971 blev persontrafikken nedlagt, og banen blev en ren godsbane med undtagelse af lidt veterantogskørsel. Det fortsatte frem til maj 2012, hvor den eneste godstransport var et par tankvogne om ugen indeholdende eddikesyre til Danisco. Det sidste godstog kørte mod Esbjerg Havn mandag den 3. juni 2012.
Det sidste godstog fra Grindsted til Bramming den 3. juni 2012 -Foto: René Lind Gammelmark
