Af Louis Bülow
Jeg har i tidligere artikler i Netavisen Grindsted fortalt om en række historiske skikkelser, der med deres rødder solidt forankret i små landbosamfund og hede sogne på Grindsted – egnen har skrevet sig ind i de støvede annaler.
Denne gang gælder det fire stolte døtre fra folkets dyb, der gjorde en forskel og i generationer har vist vej for bønder og byfolk hér i vort lokalområde:
1.) Anita Bjerring Rasmussen:
Anita tv. sammen med sin datter Caroline – Kilde Privatfoto
I et unikt opslag på Facebook sprængte en sej og moderne kvinde fra vore dages Grindsted Anita Bjerring Rasmussen for ikke så længe siden alle rammer for sin datter Carolines ret til at være dén, hun var, og værne hende mod et kynisk menneskesyn, der forflygtigede al anstændighed og socialt ansvar: Det er os – eller dém, de er anderledes, de hører ikke til …
For at nedbryde skel og skranker trådte Anita modigt frem på det sociale medie og blæste til kamp mod hverdagens homofobi og intolerance med giftige fordomme, der nærmest føg over ligusterhæk, altaner og stokroser og sneg sig ind i alle afkroge og samfundslag. Intet var helligt.
Som Anita skrev: ”Selv i Danmark, hvor vi synes, vi er nået langt, er der mange homoseksuelle par, som ikke tør gå hånd i hånd med sin kæreste! Det kan simpelthen ikke være rigtigt.”
Hun fortalte, at datteren og hendes kæreste var på vej på en weekendtur til København, da de blev chikaneret på det groveste af en flok unge mænd og filmet i flixbussen. Med Anitas ord havde de unge fyre ”åbenbart ikke forstået, at deres kærlighed var lige så skøn og almindelig som alle andres.”
Og hun fortsætter: ”Jeg håber så inderligt, at vi kommer videre, så vi en skønne dag ikke længere defineres som dém eller os, men som dém, vi ér …”
Med stålsat viljestyrke indgød Anita sin datter modet til at at byde livets håb og drømme op til dans og rundede sit opslag áf med disse ord: ”Jeg er bare en mor, som lige trængte til at brøle lidt … ”
2.) Johanne Nielsen:
Johanne Nielsen i Hejnsvig med sit barnebarn – Kilde: Privatfoto
Et erindringsbillede toner frem fra den gamle kirkegård i Hejnsvig. I et væld af grønne farver, blomster og dufte fanger en smuk mindesten prydet med rose og navnetræk som så ofte før min opmærksomhed: Johanne Nielsen 25.8.1911 – 7.7.1999.
Sat til minde om en folkekær ildsjæl i Hejnsvig, der sammen med sin mand Otto Nielsen gennem årtier satte sit præg præg på sognets udvikling med glødende engagement for de svagest stillede.
I dag måske nok indhyllet i glemslens tusmørke, javel, men i gamle dages Hejnsvig var hun dus og på fornavn med alle. Hun gjorde en forskel og fortjener at blive draget frem og husket.
Mange i Hejnsvig søgte igennem årtier Johanne Nielsens bistand, og arbejdsmænd og landarbejdere flokkedes dengang ved hendes og Otto Nielsens lille hus på Møllebakken i Hejnsvig for at få hjælp til udfyldelse af selvangivelser, ansøgninger og alskens papirarbejde.
Otto Nielsen – i folkemunde kærligt kaldt Store Otto – blev første gang valgt ind i sognerådet i 1935 for Socialdemokratiet. Helt frem til sin død i 1969 genvalgte småkårsfolk ved alle valg og med store stemmetal Store Otto, altid med Johanne ved sin side i kulissen.
Ofte sad mennesker i kø i deres lune stue, hvor hun tog sig godt af alle med kaffe og hjemmebag. Ordholdende, åben og lydhør var hun altid klar til at hjælpe – oftest uden betaling. Andre gange fik hun måske stukket en pakke cigaretter i hånden.
Et par levende ænder, der skræppende spankulerede rundt i køkkenet, kunne ligeså godt være en tak for hjælp som en gevinst fra det lokale gåse- og andespil.
3.) Jenny Heick:
Jenny og Andreas Heick – Privatfoto
I det lille landbosamfund i Hejnsvig skulle der gå næsten seks årtier, fra landets kvinder opnåede valgret i 1908, til den første kvinde Jenny Heick i 1966 gav mændene baghjul og blev båret ind i det lokale sogneråd med et forrygende antal personlige stemmer – flest af alle …
Dengang var et bredt udsnit af kvinder fra sognet blevet mobiliseret i kvindesagen og kampen for ligestilling, både når det gjaldt sogneråd og kødgryder.
Jenny Heick, der i mange år havde været formand for Hejnsvig Husholdningsforening, blev ved valget i 1966 opfordret til at gå i clinch med de stoute bønder i sognerådet og give stemme til kvinderne, der for første gang kunne komme til orde.
I årtier havde mændene været enerådende og siddet på rub og stub i sognerådet. Da alle stemmer ved dette valg var talt op i afholdshotellets lille sal, gjaldede det glade budskab i mange hjem:
Jenny Heick er valgt!
På sognerådets første møde blev Jenny Heick valgt til formand for Socialudvalget, og trods svære betingelser i starten som ène kvinde blandt mændene i sognerådet magtede hun med evner og vilje at sætte sit præg på Hejnsvigs hverdagsliv og udvikling.
Efter kommune-sammenlægningen fire år senere i 1970 blev hun med stort stemmetal valgt ind i Grindsted Byråd og blev formand for det vigtige Socialudvalg med ansvar for det store sociale område.
Efter otte år i sogne- og byråd besluttede Jenny Heick, der ikke så sjældent blev fremhævet som det eneste mandfolk i sognerådet, at takke nej til genopstilling ved kommunevalget i 1974, hvor hendes plads blev overtaget af hendes mand Andreas Heick.
4.) Anni Matthiesen:
Anni Matthiesen i Stenderup-Krogager – Foto: René Lind Gammelmark
Vi bladrer i lokalområdets historiske annaler og sætter fokus på fastelavnslørdag den 8. februar 1964 på et frilandsgartneri mellem Fåborg og Agerbæk, helt dérude på syvende kartoffelrække, hvor kragerne vender.
Dèn lørdag kommer et kært og elsket ønskebarn til verden, og alskens virak og festivitas sætter huset på den anden ende. De lune stuer oser af glæde over det lille vidunder, og fra nær og fjern strømmer naboer, familie og venner tíl for at lykønske forældrene med deres nyfødte Anni.
Godt 4 årtier senere får en spirende politisk bevidsthed i 2007 Anni Matthiesen til at opstille til Folketinget for Vejen-kredsen for første gang. Hun vælges til Folketinget den 15. september 2011 for Sydjyllands Storkreds og genvælges med store personlige stemmetal i 2015 og i 2019.
Med begge ben solidt plantet i Stenderup-Krogagers bondemuld forstår hun at komme de stoute vestjyder i møde. Hun formår at bygge broer til bønder og byfolk, til husmænd og gårdejere, til arbejdere og småkårsfolk, til håndværkere og selvstændige, til dem til højre og dem til venstre.
Hos Anni Matthiesen vil man lede forgæves efter lunken missionshustale, billig portvin og fersk artighed. Hun tænker mere i substans og meget lidt på taktiske hensyn og vækker genklang som en redelig og ordholdende politiker, der personificerer borgerlig anstændighed uden at give køb på sine liberale værdier og idealer.
Danmarks udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye har i et interview i Politiken lettet på hatten og kippet med flaget for netop Anni Matthiesen som sin bedste politiske modstander med disse ord:
”Hun er oprigtigt nysgerrig på andre partiers synspunkter … Når jeg hører folk sige, at alle politikere er løgnagtige magtmennesker, tænker jeg ofte, at de skulle møde Anni.”
