Billederne fik Xandar Mo til at få mere livskvalitet

Xandar Mo er 39 år gammel og kommer fra Irak, har boet i Grindsted de seneste 18 år

Mødte Yvonne og Niels fra Café Jydepotten
Mo kom i 2016 i kontakt med Niels fra Jydepotten og i dec. 2018 kommer Yvonne ind i billedet. Gennem deres samarbejde og drøftelser kom ideen til Yvonne at han da skulle til at dyrke sin tidligere interesse for tegning og maling. Hun medbragte et på gamle lærreder fra hjemmet og de fik anskaffet noget malergrej og derfra udviklede Mo sin malerkunst. De første billeder var meget mørke og dystre, men i gennem de seneste 3,5 år er billederne blevet meget mere lyse og man kan virkelig se den udvikling Mo har været igennem. Mo elsker at male, og udtrykker sin fantasi gennem billederne. Niels der er leder af Café Jydepotten fortæller, at da han mødte Mo havde Mo mange udfordringer, men gennem malerierne har han udviklet sig og han er kommet meget videre.at selvom man har haft et svært liv, skal man arbejde på det, men så kan man komme videre.  .  

Når man ser Mo’s nyeste billeder er der masser af lys og glæde. Et af motiverne der går igen er en pige i en rød kjole. Pigen er en Mo mødte under sin vej fra Irak. De blev meget glade for hinanden, men det stoppede da Mo fortsatte på sin rejse.

De to første steder Mo udstillede var i Vejle på Café Parasollen og i Kolding på Café Paraplyen. De to caféer er også i KFUMs Sociale Arbejdes regi. Mo har også udstillet to gange i MAGION, hvor Henrik Steen-Andersen bestilte det store billede der hænger i Café området, samt et billede af Henrik og hustruens hjem. Xandar Mo var for nyligt med på en udstilling i Donslund, hvor der var stor interesse for Mo’s billeder. Derudover har han haft en udstilling i kunstforeningen på IFF

Et maleri der betød meget for en køber
En dag kom nogle af de frivillige fra Café Paraplyen i Kolding på tur og var på Café Jydepotten for at få frokost, og en ældre dame på omkring 76 år så et billede som Mo havde malet, og hun forelskede sig straks i billedet og købte det. Billedet var pigen med paraplyen,  (på billedet er en pige med en rød kjole, og en meget dyb allé, med nogle rosa farver med lys der lyste pigen op).  Cafe Paraplyen skrev til Yvonne og fortalte at den ældre dame desværre var død, men hun havde haft et stort ønske om at få et foto af maleriet med i kisten, fordi maleriet betød så meget for hende. Mo blev meget rørt over at få det fortalt. 

Ville til Oslo til familien
Mo ville egentlig have været til Oslo hvor han har familie, men da han kom til Danmark var der sne og frostvejr. Mo kunne ikke forestille sig at skulle til Norge hvor det var koldere og besluttede sig derfor for at blive i Danmark.

Meningen med at male
Mo’s billeder skal fortælle en historie, pigen med den røde kjole, er en pige han elskede, som han mødte som 15 årig på sin vej til Danmark.  Pigen er også med på mange af Mo’s billeder, blandt andet malede han et billede af hendes ansigt på sit første billede. Han har ikke haft kontakt med pigen siden, han ved ikke hvor hun er.

Genbrugte lærrederne
Yvonne fortæller, at når man besøgte Mo i hans lejlighed og så et billede en dag, næste dag var maleriet malet over og der var et nyt motiv. Det er dyrt at hobby, for både lærreder og maling koster penge. Da Mo maler hver eneste dag, blev han derfor nødt til at male billederne over. Han glemte nogen gange at komme i seng, fordi han var så optaget af at male. Mo brugte maleriet som en slags terapi, fjernede de negative tanker, og malede sig på den måde sig ud af den krise han var kommet i. Mo forklarer at når man maler, skal penslen “danse” til det musik man hører – også livets musik, så maleriet fortæller en historie.

Får inspiration flere steder fra
Mo får inspirationen flere steder fra, blandt andet noget han set på YouTube, men også ting han har set i virkeligheden. Der er flere kunstnere der maler deres malerier over for derefter at male et nyt maleri på lærredet, det er også en del af den proces malerne går igennem.

Et skib med fem master
Hjemme i Mo’s lejlighed hænger der et maleri som han malede for flere år siden. Maleriet viser et skib med fem master og sejl. Han får nogen gange at vide af folk, at der på et skib enten er to eller fire master, aldrig 5, men det er Mo ligeglad med, for på det skib han har malet er der fem master, selvom det ikke findes i virkeligheden så findes det jo i Mo’s fantasi.  Skibet symboler den rejse Mo har været på.

Selvkritisk
Det er ikke alle der har samme interesse eller mening om malerierne. Han har oplevet at møde et menneske som syntes at hans billeder var fine, men at hans datter sagtens kunne lave noget ligeså fint. Til dette svarede Mo at, Hvor er det dejligt at din datter er så dygtig og glad for at tegne – støt hende i det.

Det er en udvikling og læring for MO, for det er noget han har arbejdet meget med idet han i begyndelsen blev ramt af en sådan udtalelse. Han oplevede at når nogen tilkendegav at de ikke brød sig om hans kunst så var det nok fordi det ikke var godt nok. Nu ser han anderledes på det, og har fuld respekt for at nogen ser noget andet end det han selv synes, og det er OK. Han er selv sin største kritikker og har svært ved at synes det er godt!

Har også solgt malerier til udlandet
Da der var cykelløb i Grindsted solgte Mo et maleri til en person som boede i Spanien og én med rødder i Thailand, billederne var udstillet hos Farveland. Mo har også solgt billeder til mennesker fra andre byer her i Danmark. Mo har bl.a. malet byens pølsevogn og her for ganske nyligt har han malet byens smukke Apotek, begge to på bestilling.

Har fået livskvaliteten tilbage
I forbindelse med arbejdet med at skabe malerierne, har Mo fået livslysten og livskvaliteten tilbage. Man ser det i Mo’s billeder, for der er knald på farverne, masser af lys, og Mo er en meget positiv mand, hvis billeder folk gerne vil købe. Han har været igennem en stor personlig udvikling, ligesom hans malerier har været igennem en stor udvikling.

Xandar Mo’s fremtidsdrømme med kunst
Xandar Mo drømmer om at vise endnu mere af sin kunst til folk. Drømmer også om at alt krig stopper, for der har været rigelig med krig i verden. Folk skal elske hinanden og ikke starte krige

Tegner og maler sine håb og drømme
Mo maler først og fremmest for at gøre sig selv glad, og dernæst for andre. Det giver mig håb og glæde, og der er udviklingsmuligheder, det er vigtigt at man går efter den drøm man har fortæller Mo. Følg dit håb , livet er kort, der er ingen tid at spilde, så lad være med at spilde livet med noget der ikke er vigtigt.

Xandar Mo Er meget taknemmelig for den hjælp han har fået på Café Jydepotten
Den hjælp Mo har fået på Café Jydepotten, hvor han har meste med Yvonne og Niels at gøre, har været uvurderlig mener Mo. De har været med til at hjælpe Mo, med den “rejse” han har været på siden han startede med at komme i Caféen.

Om Xandar Mo

• Kom til Danmark som krigsflygtning fra Irak da han var 13 år, fordi hans mor fik ham til at flygte fra krigen
• Arbejdede i stenminerne og ved andet fysisk hårdt arbejde, til sin forsørgelse, på vejen mod Danmark, som han gik. Han landede i Danmark som 17 årig, som uledsaget flygtningebarn
• Søn af en officer i modstandshæren der i 1991 sammen med Mo’s lillebror og storebror blev dræbt af diktatoren i borgerkrigen
• Fik en god start, gik på højskole og boede i Grenå
• Kom til Grindsted, hvor han arbejdede på slagteriet i Grindsted, hvorefter han arbejdede på Holsted, Herning og Vejen på slagterier. Han var i en kortere periode ansat på Sanistål.
• 2016 kom han til Café Jydepotten som en meget indelukket ung mand.
• Man kan se Mo´s malerier på A.Mo Art

Foto: René Lind Gammelmark