En familie med benzin i blodet

Michael Christensen - Foto: René Lind Gammelmark

36-årige Michael Christensen fra Grindsted har benzin i blodet, og det kommer ikke fra fremmede. En stor del af familien har også kørt – begge hans forældre, storebror, onkel og fætre. Michael startede dog først med at køre som 17-årig, da han spillede fodbold på højt plan i Esbjerg

Michael Christensen – Foto: René Lind Gammelmark

Han startede med at køre Folkeræs i 2003, og efter et år skiftede han til RallyCross. Det første år med RallyCross blev han treer, og kåret til Årets Banesports Talent af DASU. Året efter blev han Danmarksmester. Derfor rykkede han op i en ny klasse – igen blev han treer det første år, og året efter Danmarksmester.

Nye udfordringer skulle der til, så Michael valgte at rykke over på asfaltbanerne, i Clio Cup, hvor han kørte i 4 år. Her blev han første år treer, og året efter toer. De efterfølgende to år blev nye baner og lande besøgt og afprøvet, hvilket gav mange gode oplevelser, og to Danmarksmesterskaber blev vundet.

Michael holdt herefter seks års pause, for nu var det tid til at stifte hjem og familie. Michael kommer oprindelig fra Næsbjerg, men sammen med konen flyttede de til Grindsted i 2011, hvor de stadig bor i dag sammen med deres to børn.

Foto: René Lind Gammelmark

I 2017 kom tiden og lysten for at køre om kap tilbage. Derfor blev der anskaffet en Legend Car, som er en miniature model af en amerikaner bil med en motorcykelmotor. I de to år, hvor Michael kørte i denne klasse, endte han som firer og vinder af mesterskabet.

Som tradition, så skriftes der klasse efter et vundet mesterskab, så i efteråret 2018 købte Michael en Super GT – der blev brugt mange ombygningstimer, men i sensommeren året efter deltog han i de første løb. Desværre kom Coronaen, og restriktionerne gjorde det svært! Sæsonen blev kørt på anderledes vis, og i 2021 valgte Michael ikke at køre. Nu er alt tilbage til normalt, så nu er han endelig i gang igen.

Michael Christensen – Foto: René Lind Gammelmark

Christensen motorsport er et familie-team
Michael fortæller, at han har hele sin familie med, når han er afsted til de 6 årlige løbsweekender. Udover familien er han heldig at have 3-4 venner med som mekanikere, så de er 12 afsted hver gang.

Til hvert løb pakkes lastbilen med grej og værktøj, og som et lille team laves det meste også selv. Det betyder også, at der bliver brugt rigtig mange timer i garagen. Udover tid er dæk en af de allerstørste poster. Vi må bruge 18 tørvejrsdæk i løbet af en sæson, men når et dæk koster 2800-2900 kr + moms., er det en dyr omkostning.

Michael fortæller, at han er oppe imod professionelle kørere. I feltet er der to klasser, Pro-klassen og Amatørklassen (AM). Jeg kører i AM klassen i øjeblikket, og selvom man ved, at vi nok er teamet med det mindste budget, er det stadig sjovt at kæmpe med om sejren, fortæller Michael Christensen, der tilføjer, at der er ca. lige mange kørere i hver klasse.

Michael Christensen – Foto: René Lind Gammelmark

De første to weekender har Michael nu kørt i år
Det første finaleløb vandt han, og i sidste weekend blev han nr. 2 i finaleheatet. Der resterer stadig 4 løbsweekender, hvor hver tidtagning tæller point, og med tre løb per weekend, kan man opnå 100 point. Efter at han har kørt to weekender, har han 183 point, og den nærmeste forfølger har 142 point.

Der er kun tre baner i Danmark: Padborg Park, Jyllandsringen og Ring Djursland. Michael træner på Padborg Park, og det optimale ville være, at man træner med nye dæk, men det er ikke til at få økonomi til når det er så dyrt – derfor må han have brugte dæk i brug.

Børnene er startet med at køre gokart
Michaels to børn, en pige på 7 og en dreng på 5, er lige startet med at køre gokart. De elsker det, og hver torsdag samt nogle weekender er de på Gokartbanen i Grindsted. Derudover spiller børnene fodbold om tirsdagen, så vores tid bliver brugt godt og effektivt mener Michael.

Du kan læse mere om Christensen motorsport på facebook  og på deres hjemmeside

outletmesse2024