Marshaller i Airport Operations Control Center, Pablo Michel Mikkelsen kan fredag den 24. juni 2022 fejre sit 25-års jubilæum i Billund Lufthavn A/S.
Pablo startede i Portørtjenesten i 1997 som deltidsmedarbejder, og i 2002 blev han portørmedarbejder. I 2008 skiftede han stilling og blev ansat som Marshaller i Marshallertjenesten, hvor han har været lige siden.
Som Marshaller har han det overordnede ansvar for disponering og afvikling af flytrafikken på forpladsen foran lufthavnsbygningen.
Pablo er en engageret og loyal medarbejder med et stort overblik. Hans behagelige person gør ham meget afholdt af både kollegaer og samarbejdspartnere skriver Billund Lufthavn.