Af Louis Bülow
Et ikonisk fotografi fra 1943 af en jødisk dreng under folkedrabet på Europas jøder er et bevægende symbol på seks millioner ofre for Hitlers terrorregime og kan stadigt vække dybe følelser som had, skam og medfølelse selv hér i dag 80 år efter Den Anden Verdenskrigs afslutning.
Det berømte fotografi fortæller mere end noget andet billede om rædslerne under Holocaust: vi ser en lille skikkelse, en jødisk dreng iført korte bukser, frakke og kasket, der bange overgiver sig med hænderne i vejret til de nazistiske bødler.
Billedet stammer oprindeligt fra den såkaldte Stroop-rapport i 1943 fra SS-generalmajor Jürgen Stroop til SS`s øverste ledelse i forbindelse med tilintetgørelsen af Warszawa-ghettoen og er ét af 53 omhyggeligt udvalgte fotos fra nedslagtningen i 12 x 18 cm format.
I en smuk læderindbinding kunne den stolte Jürgen Stroop i sin 75-siders rapport rapportere til sine overordnede, skrevet med dekorative gotiske bogstaver på titelbladet: ”Das Jüdische Ghetto in Warschau existiert nicht mehr!”
Som tekst til billedet af drengen, der overgiver sig, er tilføjet: “Hentet ud med magt.”
Den Jødiske Dreng fra Warszawa – Kilde: Wikipedia
Netop dette fotografi kom til at symbolisere det jødiske folks ubeskrivelige lidelser under Anden verdenskrig og det formålsløse vanvid i det nazistiske krigsmaskineri. Efter krigens afslutning blev billedet fremvist overalt i verden i bøger, aviser, tidsskrifter, magasiner, dokumentarprogrammer og tv-udsendelser omkring Holocaust.
Næsten 1,5 millioner børn under 16 år blev myrdet på grufuld vis under Holocaust som ofre for Hitlers terrorregime i de nazistiske dødslejre som Treblinka, Majdanek, Sorbibor og Auschwitz-Birkenau.
Nazisterne gjorde ofte kort proces og udryddede børnene allerede ved ankomsten. I Auschwitz var det selve personifikationen af ondskab Josef Mengele, der forestod sorteringen af jøder, der lastet i overfyldte kreaturvogne ankom til deres sidste stoppested – en nådesløs sortering, der foregik ved togrampen i skyggen af det berygtede ”Arbeit Macht Frei”-skilt.
Til venstre til den visse død, til højre til de levende døde, de arbejdsduelige … uden skånsel viftede Mengele mange hundrede tusinde sjæle – børn, unge, mødre, fædre, bedsteforældre – til venstre til udryddelsen.
Alene i månederne maj, juni og juli 1944 blev der i Auschwitz-Birkenau dræbt 1.300.000 – i den periode blev de værgeløse ofre drevet ind i gaskamrene med armene højt hævet over hovedet, da der dermed kunne blive plads til flere. Børnene blev stuvet sammen i flere lag oven på hinanden.
Det berømte fotografi fik dengang spørgsmål på spørgsmål til at melde sig: den lille jødiske dreng på billedet ? Hvem var han ? Led han samme skæbne ? Det amerikanske dagblad Washington Post var ikke i tvivl og skrev i sin artikel:” Fotografiet går lige til hjertet – men drengen er utvivlsomt blevet myrdet af nazisterne som millioner af andre jøder …”
I efterkrigstidens Tyskland beskrev én af de mest udbredt lærebøger i historie billedet for de unge skoleelever således: ”Warszawa maj 1943 – tilintetgørelse af den Jødiske Ghetto og deportation af de sidste beboere til gaskamrene i Treblinka.”
Og dog syntes der at være sket et mirakel. Årtier senere blev den lille dreng identificeret og fundet i live – Tsvi C. Nussbaum, en speciallæge med bopæl i Rockland County i New York, USA, kunne afsløre, at han var den dengang 7-årige dreng.
Han kunne berette, hvorledes han med sin tante var blevet indfanget af de nazistiske soldater under en razzia i Warszawa. Han huskede præcist datoen den 13. juli 1943:”Der stod en soldat lige foran mig med maskinpistol og kommanderede mig til at række hænderne i vejret.”
Tsvi Nussbaums forældre havde emigreret til Palæstina i 1935, men besværligheder i dagligdagen gjorde, at familien vendte tilbage til landsbyen Sandomierz i Polen i 1939. Forældrene blev under krigen myrdet af Gestapo, ligesom broderen forsvandt sporløst.
En tante tog sig af ham, og de levede i fred for nazisternes terror et års tid. Den 13. juli 1943 blev de arresteret under en razzia, og begge blev deporteret til koncentrationslejren Bergen-Belsen.
Anslået 100.000 fanger mistede dengang livet i Bergen-Belsen – jøder, sovjetiske krigsfanger og politiske fanger. I de kaotiske uger omkring krigens afslutning bukkede 50.000 udmarvede fanger under af sult og sygdomme i KZ-lejren. Den purunge hollandske pige Anne Frank døde således i Bergen-Belsen i marts 1945 kun få uger før, lejren blev befriet af de engelske tropper.
I dé år blev 6 millioner jøder myrdet i Hitlers dødslejre, men den lille jødiske dreng fra Warszawa overlevede som ved et mirakel.
Efter befrielsen i 1945 rejste Tsvi Nussbaum til Palæstina og tilbragte de næste 8 år i Israel. I 1953 tog han videre til USA, begyndte at studere medicin og tog en uddannelse som øre-, næse- og hals-specialist. Han har fortalt, at han blev drevet af et ønske om at kunne hjælpe sin onkel, der havde pådraget sig en alvorlig talefejl efter nazisternes tortur i dødslejrene.
Tsvi Nussbaum blev senere gift og fik 4 døtre. Fotografiet fra den jødiske ghetto i Warszawa blev hængt op i klinikkens venteværelse.
Epilog.
Den hjælmeklædte tyske soldat til højre på billedet med maskinpistolen … også hans skæbne har vi fået kendskab til: Josef Blösche, en ondskabsfuld og sadistisk nazist, kendt og frygtet i Warszawas ghetto som Frankenstein.
Efter Anden Verdenskrigs afslutning flygtede han fra Warszawa, men overlevende fra ghettoen genkendte ham senere i den tyske Sovjetzone. Han blev stillet for retten og dømt for mord – og henrettet for sine forbrydelser.