De generelle prisstigninger på fødevarer er nu nået over 10 pct. Det svarer til en gennemsnitlig stigning på ca. 490 kr. om måneden for en dansk børnefamilie. Men følger man kostrådene og halverer madspildet, så kan nogle af konsekvenserne ved de stigende fødevarepriser faktisk undgås. Det viser nye beregninger fra Fødevareministeriet, og derfor sætter fødevareminister Rasmus Prehn nu et større analysearbejde i gang, der skal give forbrugerne nye bud på, hvordan man kan spare på madbudgettet, når priserne stiger.
Vi ser det med egne øjne, når der skal købes ind til en gang spaghetti med kødsovs. Børnefamiliernes hofret er blevet markant dyrere, for når pastaen og det hakkede oksekød rammer kassebåndet, så er det til nogle helt andre priser, end vi er vant til skriver Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse.
Ifølge Danmarks Statistik har der været en generel prisstigning på fødevarer på 10,1 pct. målt fra maj 2021 til maj 2022.Det svarer til en stigning på ca. 330 kr. om måneden for en gennemsnitshusstand, og det rammer hårdt ude i de danske hjem. F.eks. oplever to voksne med børn i gennemsnit, at fødevarepriserne er steget ca. 490 kr. månedligt, viser helt nye tal fra Fødevareministeriet.
Fødevareminister Rasmus Prehn har på den baggrund fået Fødevareministeriet til at lave beregninger af, hvordan danskerne på ansvarlig vis kan spare på madbudgettet. Beregningerne baserer sig blandt andet på tal fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) på Københavns Universitet. Tallene taler sit tydelige sprog: Ved at spise efter de officielle kostråd og halvere madspildet kan danskerne undgå nogle af konsekvenserne fra de stigende fødevarepriser. For børnefamilier viser tallene eksempelvis, at de gennemsnitligt kan spare 280 kroner om måneden. På den måde kan hvad der svarer til over halvdelen af udgiften til de stigende fødevarepriser altså undgås.
Fødevareminister Rasmus Prehn har nu bedt forskerteamet på Københavns Universitet om at se på, hvordan danskerne kan spare på madbudgettet i lyset af de stigende fødevarepriser, når sundhed og klimabelastning også tages med i ligningen. Det er forventningen, at forskerne kan præsentere konklusioner inden for få måneder.
”Priserne på mad drøner i vejret. Det rammer hårdt, og særligt for de økonomisk trængte familier kræver det anstrengelser. En børnefamilie oplever lige nu en gennemsnitlig prisstigning på knap ca. 490 kr. om måneden. Det er ikke småpenge, og derfor har jeg haft Fødevareministeriet i gang med at regne på tallene. En børnefamilie kan i gennemsnit spare ca. 280 kr. om måneden ved at følge kostrådene og halvere madspildet derhjemme. Man kan altså undgå noget af belastningen fra de stigende fødevarepriser og samtidig spise sundere og mere klimavenligt. Mit budskab som landets fødevareminister er derfor, at vi skal bruge denne tid til at tænke nyt, for der er i dén grad penge at spare. Det her understreger for mig, at vi skal intensivere jagten efter nye løsninger og hjælp til danskerne, når priserne stiger. Derfor har jeg nu bedt et forskerteam fra Københavns Universitet om hjælp til et nyt analysearbejde, der skal finde frem til flere bud på, hvor vi som forbrugere kan spare, samtidig med at vi tager hensyn til både kloden og kroppen,” siger fødevareminister Rasmus Prehn.
Den nye udmelding følger i tråd med et generelt fokus fødevareministeren har på at sætte ind mod de stigende fødevarepriser. F.eks. satte fødevareministeren i starten af juni et vigtigt arbejde i gang sammen med COOP, De Samvirkende Købmænd, FødevareBanken og Stop Spild Lokalt, som skal sikre, at mere af supermarkedernes overskudsmad bliver doneret, så det ender på danskernes tallerkener frem for i skraldespanden – særligt til gavn for trængte familier.
Fakta: Sådan rammer de stigende fødevarepriser danskerne – og så meget kan man spare ved at følge kostrådene og halvere madspildet
Der har været en generel prisstigning på fødevarer på 10,1 pct. målt fra maj 2021 til maj 2022. Tabellen viser konsekvenserne for gennemsnitshusstanden og for forskellige husstandstyper.
| Merudgifter som følge af fødevareprisstigninger samt skøn over forskellige husstandes besparelser ved at efterleve kostrådene og undgå madspild: | |||
| Merudgift pr. måned | Besparelse ved at spise efter kostrådene | Besparelse ved at halvere madspil | |
| Gennemsnitshusstand | 330 kr. | 110 kr. | 85 kr. |
| 2 voksne med børn | 490 kr. | 150 kr. | 130 kr. |
| 2 voksne, hovedperson under 60 år uden børn | 340 kr. | 110 kr. | 90 kr. |
| 2 voksne, hovedperson 60 år og derover uden børn | 380 kr. | 120 kr. | 100 kr. |
| Enlige med børn | 320 kr. | 100 kr. | 85 kr. |
| Enlige under 60 år
uden børn |
180 kr. | 60 kr. | 45 kr. |
| Enlige 60 år og derover
uden børn |
200 kr. | 60 kr. | 55 kr. |
| Husstande med mindst 3 voksne | 580 kr. | 180 kr. | 155 kr. |
Noter: Gennemsnitlig merudgift for forbrug af fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer ved sammenligning af priser maj 2021 og maj 2022. Bemærk, at beregning af merudgift og besparelser for forskellige husstandstyper er behæftet med større usikkerhed end gennemsnittet. Der er således ikke taget højde for, at der kan være forskel på husstandstyperne med hensyn til, i hvilken grad de allerede følger kostrådene hhv. undgår madspild. Der er endvidere kombineret tal fra forskellige kilder mht. henholdsvis opgørelse af merudgifter, besparelse ved at spise efter kostrådene og besparelse ved at halvere madspild. De skønnede besparelser er i forlængelse heraf generelt behæftet med en vis usikkerhed.
I beregningerne er der antaget samme forbrug i 2022 som i 2021, beregnet en gennemsnitlig besparelse ved at spise efter kostrådene på 2,9 pct. og beregnet en besparelse ved at halvere madspildet, der ifølge rapport fra tænketanken OneThird (02.10.2021) udgør 4,9 pct. af fødevareforbruget for en gennemsnitlig husstand.
Kilder: Fødevareministeriet på baggrund af Danmarks Statistik, FU03 og PRIS111 samt Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet og Tænketanken One Third.
Fakta: Her er nogle af de største og mindste prisstigninger på fødevarer
| “Andre” spiselige olier | 63,4 pct. |
| Pastaprodukter og couscous | 25,7 pct. |
| Margarine og andre vegetabilske fedtstoffer | 24,9 pct. |
| Smør | 24,1 pct. |
| Okse- og kalvekød | 22,4 pct. |
| Pizzaer og madtærter | 20,3 pct. |
| Mælk, frisk | 18,3 pct. |
| Kaffe | 18,3 pct. |
| Mel og gryn | 17,4 pct. |
| Fisk, fersk | 17,1 pct. |
| Æg | 14,9 pct. |
| Grisekød | 6,4 pct. |
| Frugt | 6,0 pct. |
| Chokolade | 2,4 pct. |
| Grøntsager, frosne | 2,3 pct. |
| Fisk, frossen | -2,4 pct. |
| Ris | -1,3 pct. |
Udvalgte prisændringer maj 2021-maj 2022 i procent.
Kilde: Danmarks Statistik, PRIS111.
