DM i flugtskydning i Krogager

Foto: René Lind Gammelmark

Denne weekend er der særdeles stor aktivitet på Krogager Jagtforenings flugtskydebane på Egebjerg Landevej. Klubben afvikler nemlig Danmarksmesterskaberne i Flugtskydning og her der omkring 200 skytter der deltager fra hele Danmark.

Ved Danmarksmesterskaberne konkurrerer alle skytter mod hinanden, og de 10 bedste går videre til søndagens finale. Søndag bliver deltagerne delt op i grupper: juniorer, damer, seniorer, oldboys, veteran og super veteran. I disse grupper skal der findes danske mestre indenfor hver kategori.

Når mesterskaberne søndag er overstået regner Leo Larsen med at der vil være skudt omkring 30.000 lerduer.

Til sådan et arrangement er vi meget afhængig af frivillige hjælpere, og der er mellem 40 og 50 frivillige der hjælper os, det er vi meget taknemmelige for mener Leo Larsen

Vejrudsigten tyder på at vi får et rigtig god stævne fortæller Leo Larsen lørdag middag, vejret er med os, vi får tørvejr, det blæser lidt men ellers lunt vejr. Vores bane ser ud til at fungere 100%, og de seneste 14 dage har vi brugt til at optimere forholdene, så det hele står knivskarpt. Vi håber der bliver nogle flotte resultater og at deltagerne får en god oplevelse ud af det er hovedtrækkene i det her fortæller Leo Larsen.

Vi gør alt for at vores forplejning til dem er kommer er helt i top. Det her kan jo ikke lade sig gøre uden vores mange frivillige, det er absolut alfa og omega i sådan et arrangement, at vi kan takke så mange for at give en hånd med til at få det til at fungere slutter Leo Larsen.

Klik på billederne i galleriet herunder for at se dem i stor størrelse