Heading South – Jakobs rejseberetning om den 24. og 25. dag på cykelturen til Gibraltar

Foto: Privatfoto

 

Denne rejseberetning er skrevet af Jakob da han,  Jesper og Kasper har valgt at splitte deres tur op, pga. præferencer for underlaget er forskelligt skriver Jakob på Headingsouth.dk – Jakob følger stadig ruten, mens de andre vil finde et alternativ med den originale rute som pejlemærke.

På den 24. cykeldag cyklede Jakob 72 km. og har dermed cyklet i alt 2361 km.

#24 Spanien og med i AftenTour

Dagen startede ved foden af Pyrenæerne. Jeg fulgte den internationale cykelrute nummer 8 op af. Det var en virkelig fed måde at komme ind i Spanien. Vejen var lukket for biler og lavet af beton.

Grænsen til Spanien var ikke særlig godt markeret, men der var et mindesmærke og skiltene stod på spansk, så fik heldigvis stoppet og taget et billede.

Af hvad jeg har kunne analysere mig frem til via Instagram, så vil Spanien være endnu hårdere end de lande jeg allerede har passeret, så det er jeg ret spændt på. Jeg startede ud med en nedkørsel med mange store løse sten, så det startede ud som forventet.

Ved den første by jeg mødte i Spanien valgte jeg at stoppe, få en kop kaffe og lave lidt billeder. Dog var tjenerne ikke tilfredse med de drikkevarer jeg bestilte løbende, så måtte gå inden jeg blev færdig. Det blev til én stjerne på Google.

Kort efter gjorde jeg et stop for at købe ind. Dårligt supermarked med primært spiritus, så kunne ikke finde så meget jeg kunne bruge. Kørte lidt ud, fandt et skyggespot og spiste min frokost.

Efter 55 km var jeg ved foden af en led, led, led stigning. 900 hm over 10 km. De første syv på beton vej, de sidste tre på vandresti. Måtte tage en pause, da jeg så at underlaget gik fra beton til vandresti. Bemærkelsesværdigt, så var de sidste 3 km også et sted hvor der gik heste, så blev lidt overrasket, da jeg skulle til at overhale en hest, som besteg bjerget stille og roligt.

Fra toppen kørte jeg samme drop ned – bare over 5 km vandresti. Crazy. I bunden var der en rigtig fed campingplads, som tydeligvis blev brugt meget af folk som vandrer i bjergene omkring. Rigtig gode forhold og kolde øl!

Og så øjeblikket jeg virkelig har været spændt på: at være med i et indslag omkring min tur under aftenens AftenTour! Wow de har gjort et flot stykke klippearbejde, så det blev genset et par (mange) gange.

Klik på billederne i galleriet herunder for at se dem i stor størrelse

#25 Den lukkede dæmning

Formiddagen gik med at cykle op ad, handle ind, drikke kaffe, cykle ned ad, drikke kaffe og så var jeg ellers klar til at bevæge mig ud i et øde område over 50 km. 

Ruten gik ud langs en sø som var kommet til pga. en dæmning. Denne dæmning skulle man til et start op i højde med, og her er ruten lagt så man skal køre over dæmningen – men det kan man ikke! Det var hårdt, at skulle køre 2 km ned igen, for så at køre dem op igen på den anden side.

Langs søen havde jeg planlagt frokost, men det var svært at finde et godt spot, da grusvejen var lavet på skrænten til søen og at jeg også gerne vil have skygge. Jeg fandt et spot, spiste en stor kartoffelting og så de sidste 20 km af Tour de France, hvor Jonas flot forsvarede sin gule trøje.

Under frokosten blev jeg enig med selv at jeg skulle have en overnatning indenfor. Jeg fandt et hotel midt på ruten og fik mig booket ind. Sammen pris som den 4-stjernet campingplads jeg var inde på ude ved kysten.

Efter nogle stigninger langs søen begyndte jeg at møde lidt civilisation igen, og jeg begyndte at glæde mig til at tjekke ind på hotellet! Jeg kom frem og både jeg og svinet fandt vores værelse. Desværre så var hotellets restaurant lukket, og jeg orkede ikke at bevæge mig ud og finde noget andet, så det blev til en pasta carbonara fra tasken over brænderen på værelset.

Morgenmad er først 09:15, så planlægger en langsom morgen og en kort dag på cyklen. Skal over en stigning og så ned igen.

Klik på billederne i galleriet herunder for at se dem i stor størrelse