Heading South – Jakobs rejseberetning om den 34. dag på cykelturen til Gibraltar

Foto: Privatfoto

 

Denne rejseberetning er skrevet af Jakob Dybdahl. Den 33. dag var et glædeligt gensyn, idet Kasper Mølgaard Andersen og Jesper Sommer Jensen var i samme by, og de tre kunne sammen fortsætte turen mod Gibraltar.

#34 Hike-a-bike med god udsigt

På forhånd vidste vi, at dagens etape ville byde på en spændende 2 km lang sektion efter 20 km på grusvej. For at forbedrede os mentalt på dagen startede vi derfor ud med morgenkaffe på en cafe, hvorfra vi kunne sidde og iagttage de lokale i Alcaraz.

De to kilometer hike-a-bike var heldigvis bedre end forventet, så det var super positivt! Jesper var lidt presset og havde manglende overskud grundet sygdom, men han gjorde det super godt på trods.

På vej ned kørte vi et stykke på en asfalteret vej, hvor der for nyligt var sprøjtet et lille lag frisk asfalt udover. Det klistrede helt vildt til dækkene og satte sig alle steder.

Efter frokost stod den på kørsel på landevej ind til den sidste større by i 120 km. Lige inden frokost fulgte Kasper og jeg ruten, mens Jesper blev på landevejen som gik direkte til byen. Kasper og jeg fik noget af en tur – ægte European Divide Trail! Bumlede grusvej, tilgroet sti, ingen sti, masser af kort studering og så lige en led sidste stigning med æsler og heste. Nu hvor den slags sektioner kommer så sjældent, så er det fedt nok at køre gennem dem – i hvert fald bagefter når man har gennemført dem.

I byen Siles mødte vi igen Jesper på en bar. Her fik vi lige en lille bajs mens vi lagde aftenens planer. Det viste sig at der var en campingplads lige udenfor byen, hvor der også var en restaurant. Der tog vi ud! Det passede også godt med, at morgendagens etape starter ud med en stigning og ikke i slutningen af dagens rute.

Ude på campingpladsen fik vi sat teltene op og fik er bad og herefter satte vi os op på restauranten mens mørket faldt på. Et par øl senere var det godnat-tid. Det er bare hygge at kunne dele nogle øl med nogle gode venner.

I morgen skal vi tidligt op og afsted. Ruten byder på eventyr videre gennem nationalparken. Sidste bjergsektion for denne tur!

Jakob har på den 34. dag kørt 74 km og er nu oppe på 3376 km i alt.

Klik på billederne i galleriet herunder for at se dem i stor størrelse

outletmesse2024