39 dage tog det Kasper Mølgaard Andersen og Jesper Sommer Jensen at cykle til Gibraltar, de to ankom kl. 18 efter at have kørt 3915 km i alt på stier, grusveje og små landeveje.
For 39 dage siden drog de to sammen med Kaspers fætter Jakob Dybdahl afsted fra Grindsted ud på en cykeltur på omkring 4000 km.
Den 9. dag valgte de tre at splitte turen op, da de havde forskellige præferencer for ruten. Jakob Dybdahl fortsatte den originale rute, mens de to andre ville finde et alternativ med den originale rute som pejlemærke.
Den 33. dag var der et gensyn mellem de tre, da de i byen Albacete mødte hinanden igen. Herfra cyklede de så indtil i den 3. august sammen igen, og Jakob valgte at køre selv, og Jakob forventes dog at være fremme på bestemmelsesstedet i morgen den 4. august.