Nye undersøgelsesboringer i forbindelses med Grindsted Forureningen

Foto: René Lind Gammelmark

Region Syddanmark sendte torsdag et brev ud via e-boks til ejere og beboere i området ved Engvej, Jyllandsgade, Nørreled, Nørregade, Svinget og Vestre Boulevard i Grindsted.

 I brevet oplyser de at Region Syddanmark i løbet af august-september 2022 etablerer flere undersøgelsesboringer i området mellem det tidligere Grindstedværkets fabriksgrund og Grindsted Å.  Du kan se hvor de planlagte boresteder er på kortet herunder.

Kilde: Region Syddannmark

 

Det er firmaet Rambøll der er regionens rådgive i forbindelse med opgaven, og borearbejdet udføres af brøndborerfirmaerne A. Højfeldt A/S og Jysk Geoteknik.

Formålet med boringerne er at kunne udtage vandprøver til analyse for at opnå større viden om den grundvandsforurening, som strømmer fra fabriksgrunden mod Grindsted Å.

Regionen ønsker at kunne tage prøver af grundvandet fra forskellige dybder (filtre) ved hvert borested. Af tekniske årsager vil der ved hvert borested blive udført flere separate borehuller for at skaffe plads til filtrene. Boringerne skal blive stående i mange år, og afslutningsvist sættes der derfor en beskyttende betonring eller et metalrør med aflåst låg omkring dem skriver de i brevet.

Eksempler på boringer – Kilde: Region Syddanmark

 

Tidsplan
Borearbejdet planlægges udført efter nedenstående tidsplan, og det forventes afsluttet inden udgangen af september 2022. Resultaterne af borearbejdet forventes rapporteret sammen med de øvrige undersøgelser ved udgangen af september 2023.

Kilde: Region Syddanmark

Sikkerhed
Arbejdet vil blive udført med brug af sikkerhedsudstyr, så direkte kontakt med eventuel forurening kan
undgås. Mens borearbejdet udføres, sættes der hegn op om borepladserne. Der er ingen risiko ved at
færdes uden for hegnet.

Gener
I forbindelse med borearbejdet vil der være behov for midlertidige trafikreguleringer ved flere af borestederne. Der vil blive skiltet i nødvendigt omfang.

Ud over trafikreguleringerne, støj fra grave- og boremaskiner og lidt ekstra trafik ind til borestederne forventer vi ikke, at I som naboer vil opleve yderligere gener ved arbejdet.

Kontaktinfo
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte Jørn K.
Pedersen på telefon 2920 1930 eller på mail joern.k.pedersen@rsyd.dk.