Aftenarrangement med spisning og koncert med Folk Friends

Foto: Privatfoto

Som en del af Grindsted Festuge havde Ældre Sagens lokalafdeling i Grindsted arrangeret Seniorfestival tirsdag den 30. august 2022 i Festugeteltet på Nørretorv.

Kl. 18 var der en lækker anretning fra Hotel Hedemarken.

Kl. 19 var det så tid til en to timers koncert med Folk Friends.

Trioen Folk Friends har eksisteret i omkring 25 år. De er meget inspireret af irsk/skotsk folkemusik, som står gruppens medlemmer nært. Repertoiret spænder vidt, lige fra vedmodige ballader til livlige sange som man kan synge med på. Det hele bliver serveret med en spilleglæde ud over det sædvanlige, krydret med små anekdoter og sjove historier fra hverdagen, hvoraf nogle endda kan være sande.

Det var et par timers hyggelig, varm og musikalsk oplevelse – som havde hele teltet med fortæller Troels Gydum.

Ældre Sagens seniorfestival 2022 lukkede ca. kl. 21, og formanden Troels Gydum takkede såvel de engagerede musikere, som de mange frivillige, der har gjort en stor indsats for at få det hele til at køre. Desuden takkede Troels Gydum alle de mange gæster, der har været med til at gøre dagen til en herlig oplevelse fordi de var med til at vise de frivillige at deres indsats har været slidet værd.

 

Klik på billederne i galleriet for at se dem i stor størrelse.

Kontorbutikken refurb banner