En varm sensommeraften på Christiansborg Ridebane, nærmere bestemt den 27. august 1857 kl. 20.30, stod overkrigskommisær og kunstfyrværker, Christian Høegh-Guldberg i spidsen for fremvisningen af den første kulbuelampe i Danmark. Københavnerne så således for 165 år siden elektricitet i funktion for første gang. Lampen funklede i omkring ti minutter med stigende og faldene intensitet, hvorefter lyset forsvandt. Men interessen for elektricitet blev enorm, dog med det lille men, at folket i 1800-tallet lagde mærke til, når der var lys. Hvorimod man i dag lægger mærke til, når der ikke er lys.
55 år senere kom lyset til Grindsted. Den 19. september 1912 stod Grindsted-borgerne ude på hovedgaden og så gadelyset blive tændt. I de følgende dage var der flere ejendomme i byen, hvor lyset blev tændt. Under stor opmærksomhed fra de øvrige borgere i byen for øvrigt. Rent praktisk kom elektriciteten fra små vandkraftværker med vandmøller som trækkraft her på hedeegnene. Det nærmeste egentlige elektricitetsværk var i Bredsten mere end 30 km væk.
Jernbanen kom som bekendt først i 1914, men planerne for fremføring af jernbanen blandt andet fra Vejle var for længst vedtaget i folketinget. Det gjaldt derfor for det lille hedesamfund at følge med udviklingen. Især når det drejede sig om elektricitet. De mest fremskridtsvenlige borgere i byen var alle organiseret i Borgerforeningen. Den så allerede dagens i slutningen af 1800-tallet. Lidt en modpol til sognerådet, der var domineret af egnens landmænd. I 1903 var gadebelysning allerede et hot emne. Dengang med petroleum som lyskilde. Sognerådet var nølende. Så Borgerforeningen måtte selv finde såvel finde folk der tændte lys og lyseslukkere. Og det gjorde de så. I 1909 drøftede Borgerforeningen på deres møder om tiden ikke var inde til at oprette Grindsted Elektricitetsværk. Men medlemmerne synes det var økonomisk risikabelt og det blev et nej.
Men driftige folk i Grindsted, tømmerhandler Præstegaard, bagermester Wedel, landinspektør Nielsen, doktor Melchiorsen og lidt overraskende sognefoged Pedersen, nedsatte et udvalg. Efter udvalget havde arbejdet med planen i to år, bragte de emnet op på ny til generalforsamlingen i 1911. Her blev det et ja. Flere driftige borgere blev aktiveret i udvalget. Blandt andet murermester Knudsen, apoteker Skjoldbjerg Petersen, hotelejer Hansen og grosserer I. P. Jensen.
Den 5. marts 1912 var der stiftende generalforsamling for Grindsted Andels-Elektricitetsværk. Omkring 20 borgere mødte op. Her enedes man om at anlæg af værk beløb sig til 36.000 kr. Indtægter på små 5.000 kr. og udgifter på godt 4.000 kr. Præstegaard blev formand, Skjoldbjerg Petersen næstformand og grosserer Jensen kasserer. For 700 kr. købte man matriklen på Banegårdsvej 45-47. Og her blev elværket liggende til starten af 1990erne, hvor man flyttede ud på adressen Tårnvej 24 – lige over for Grindstedværket. I starten var alt ikke lutter lagkage for forbrugerne. F.eks. i 1917 blev strøm lukket kl. 22 om aftenen og først lukket op næste morgen kl. 8.
Fra starten i 1912 til 1957 producerede Grindsted Andels-Elektricitetsværk selv elektriciteten på Banegårdsvej. Det var i jævnstrømmens dage, i hvert fald i starten af perioden. En sal ved siden af elværket var helt fyldt med batterier. Strømmen kom fra hjulene på flere Deutz dieselmotorer, der var installeret inde i elværket, hvorefter det blev opsamlet af de førnævnte batterier. Indtil 1954 blev motorerne af og til skiftet ud, men så blev de fjernet og området lavet til kontorer. Til stor glæde for de nærmeste naboer, hvor husene nærmest rystede på visse tidspunkter af døgnet. I det hele taget blev værkets beliggenhed mere og mere problematisk. Oprindelig tiltænkt som fødekilde til byområdet, men landområdet udviklede sig med rivende hast.
Efter 1957 købte man strømmen andre steder fra. Og man gik over til vekselstrøm. Ja det havde man de facto gjort i slutningen af 1940erne. Mængden af virksomheder øgedes støt og det samme gjorde befolkningstallet, der snart rundede de 4.000 i Grindsted by. Med vekselstrømmen kom der nye elpriser. Strøm i husholdninger 0,40 kr. kWh – Erhverv 0,20 kr. kWh og elkomfurer 0,12 kr. kWh. Dette betød flere målere i den enkelte husstande, hvilket ikke alle borgere gildede. Men fakta var at antallet af målere i byen steg fra 2250 i 1962 til næsten 3800 i 1985 og belastningen af strømforsyningen blev næsten femdoblet i samme periode.
Overalt skød der større og små el stationer og varmeværker op. Varmeværk på å Fælledvej nær Vestre Skole, varmeværk i Sydbyen på Sydtoften, el station i Sønderby ved Østerbrogade og en ditto nordøst for Grindstedværket. Varmeværket på Fælledvej blev startet i 1965 og servicerede i den spæde start en fåtalligt antal parcelhuse. Med åbning af Vestre Skole og bygningen af dele af Grønningen i slutningen af 1960erne blev der skruet væsentligt op for kapaciteten. Oliekrisen omkring 1973-1974, den med de bilfri søndage, skabte splid på generalforsamlingerne og i 1977 væltede medlemmer fra Vestbyen flere af bestyrelsesmedlemmerne. I 1981 drøftede man muligheden for at etablere et kraftvarmeværk i Grindsted, der skulle lave el, forsyne byen med varme og lave procesdamp til Grindstedværket. Ideen faldt med et nej fra sidstnævnte virksomhed. Det var turbulente år.
I de forgangne 110 år har Grindsted El- og Varmeværk lidt mere end en håndfuld ledere. K. J. Hennelund (fra 1949 til 1983), Per Søndergaard (fra 1983 til 2016), Laurids Christensen (fra 1920 til 1949) er de længst siddende ledere. Samlet tid 96 år. I de første love for elværket i 1912 kunne man læse, at enhver Grindsted-borger, der blev andelshavere, der havde et mindsteantal af tre lamper i huset og lå inden for værkets rækkevidde havde ret til strøm. I 2022 drejer virkeligheden sig unægtelig ikke om tre lamper.
Dieselmotorer som denne leverede den nødvendige strøm til belysning (fra Ølgod Elværk)- Kilde: Billund Kommunes Museer
