GRINdsted-revyen er i fuld gang med forberedelserne til premieren i januar og allerede i foråret blev en af sponsor-projekterne præsenteret, nemlig en helt speciel revy-rom.
Det var gennem Wine’N’Fun men da butikken lukkede for et par måneder siden, måtte der tænkes nyt hvis muligheden for at støtte revyen gennem et glas rom skulle bevares.
Derfor er John Skou utrolig glad for at Vild Med Vin i Grindsted har sagt ja til at blive den nye sponsor for GRINsted-revyens rom. Samtidig er det en anden rom end den tidligere og nu i en større flaske idet den nye rom er en 0,7 l udgave.
Foto: René Lind Gammelmark
Man kan købe en flaske revyrom hos Vild Med Vin i Grindsted. På den måde støtter man også GRINdsted-revyen. Rommen koster 350 kr og heraf går de 50 kr til GRINdsted-revyen.
Nathja fra Vild Med Vin fortæller, at de gik med i dette projekt da de blev spurgt om de kunne være interesseret i at hjælpe med at komme videre med rom-projektet da den var løbet ind i problemer i forbindelse med at den anden forretning lukkede.
-Vi har nogle gode kontakter til nogen der kan lave flasker til den slags projekter. Rommen bliver importeret af CRT Spirits i Viby. De sørger for at rommen kommer på flasker og at der kommer flotte etiketter på. I dette tilfælde er det gået meget hurtigt. Det er kun lidt over en uge siden at vi indgik aftalen og allerede nu har vi flaskerne klar til salg, fortæller Nathja fra Vild med Vin.
Hun forklarer at den specielle revyrom er en rombaseret spiritus udgave fordi rommen overskrider indholdet af sukker. Det vil sige at den sukkerhedsmæssigt overskrider grænsen for at man må kalde den for en ”rigtig” rom.
- Men vi danskere kan helt vild gode lide at det hele er lidt sødt og i denne revyrom er vi oppe på 50 gram sukker pr. liter. Det er en dejlig sød Venezuela Rom som jeg er sikker på vil falde i langt de flestes smag fortæller Nathja.
Foto: René Lind Gammelmark
Skulle man være i tvivl om den er for sød er der i butikken mulighed for en smagsprøve og John Skou håber naturligvis at mange vil kunne lide rommen og købe den og dermed støtte det spændende revy-projekt der til januar sætter Grindsted på kortet med byer med en professionel revy.
Foto: René Lind Gammelmark