Susan Holst Thomsen fejrer onsdag den 12. oktober sit 25-års jubilæum i LEGO koncernen

PR-Foto: LEGO

Susan Holst Thomsen, Billund, fejrer onsdag den 12. oktober 2022 sit 25 års jubilæum i LEGO Koncernen.

 

Susan blev i 1997 ansat som tekniker på nathold i støberiets modul 11+12 på Kornmarken fabrikken. Efter et halvt år lukkede afdelingen og Susan skiftede til modul 7+8, igen på nathold og her var hun i tre år. Herefter startede hun på daghold i modul 9 og var en kort periode udlånt til pakkeriet. Senere blev det også til et smut forbi MQ afdelingen, hvor hendes opgave var at indkøre nye forme. Efter et år i MQ, kom hun tilbage til støberiets modul 5+6 på daghold, og efter en omrokering skiftede Susan til modul 3+4. Her var hun i fem år og fortsatte derefter på weekend i modul 5+6 og 9 hvor hun har været de sidste 10 år som tekniker.

 

Susan bringer meget erfaring og stor viden til sit arbejde. Susan er altid klar på at hjælpe en kollega, og er rigtig god til at få løst problemerne. Susan er som person meget smilede og altid klar på at hjælpe hvis der skal arrangeres noget for temaet.