Kulturdag/husmoderdag den 01.11.2022

Lisbeth H. Filtenborg - PR-Foto

Igen i år holder Grindsted Husholdningsforening husmoderdag, som den har gjort siden 1940 – året for starten af foreningen i Grindsted, og traditionen tro starter vi i Grindsted Kirke med gudstjeneste ved Gunver Birgitte Nielsen kl. 13.30 og med efterfølgende kaffe og spændende foredrag i Kirkehuset. 

I år kommer Lisbeth Filtenborg, med foredraget 

Livet er ingen strøgtur – damebrevkasser gennem 75 år

Med udgangspunkt i citater fra store toneangivende danske forfattere gennem det 20. århundrede som f. eks. Johs. V. Jensen og søsteren Thit Jensen, Martin Andersen Nexø, Poul Ørum, Tove Ditlevsen og Karen Blixen tegnes et portræt af tiden og tidens problemstillinger. 

De selv samme problemstillinger kommer til udtryk i de mange spørgsmål og svar til damebrevkasserne fra 1926 – 2000. 

Brevkassespørgeren er almindelige mennesker med almindelige problemer, som naturligvis for dem synes store – ellers skrev de ikke. 

Brevkasse besvarerne er mangfoldige: Agnes Henningsen, Edith Rode, Tove Ditlevsen, Lise Nørgaard, Suzanne Bjerrehus og Sanne Neergaard. 

Det koster  100 kr. for medlemmer, og 125 kr. for ikke medlemmer at deltage i arrangementet, hvor der er inkluderetkaffe i prisen.

Tilmelding ikke nødvendigt, der kan betales med kontanter eller mobilpay ved indgang. 

 

Kontorbutikken refurb banner