Omkring 260 var torsdag på Grindsted Landbrugsskole til debataften

Foto: René Lind Gammelmark

I et fælles arrangement med LandboUngdom, Grindsted Landrugsskole og Jysk Landbrug var der torsdag den 24. november kl. 19.00 debataften på Landbrugsskolen.

 

Aftenens program var følgende:

Program 

  • Velkomst
    v/formand og forstander 
  • ”Crispr” – fremtidens gensplejsning
    v/Winnie Füchtbauer, Sejet Plant Breeding
  • Droner i marken
    v/Andreas Siggaard, Hecto Drone
  • Er bio-metan-traktoren det nye sort?
    v/Traktorgården Give, som præsenterer New Holland
  • De 3 vigtigste ”varme kartofler” fra den politiske verden
    v/HC Gæmelke
  • Pause med mad og drikke
  • Underholdning: Jon Mogensen (kendt fra Minkavlerne)

 

Winnie Füchtbauer Fra Sejet Plant fortalte om Crispr. som nogen kalder fremtidens gensplejsning, men hun mente ikke det kunne kaldes gensplejsning.

Andreas Siggaard fra Hecto Drone fortalte om den udvikling der havde været med droner, hvor de nyeste droner kan flyve op til 10 timer på en optankning. I næste uge præsenterer virksomheden en ny drone med op til 4 timers drift tid på Agromek Messen i Herning.

Andreas fortalte også noget om hvad man bruger droner til i dag, og hvad man i fremtiden kan komme til at bruge droner til.  Et spørgsmål fra tilhørerne omhandlede om man kunne bruge droner til at finde dyr når man skal i gang med at klippe f.eks. en græsmark, og til det svarede Andreas at her kunne man med fordel sætte et termisk kamera på dronen, og på den måde finde dyrene så man kunne undgå at skade dem når man klippede græs eller høstede.

Traktorgården Give præsenterede en New Holland Bio metan traktor. Her fortalte de at tanken med at udvikle en bio-methan-traktor var, at landmændene skulle være selvforsynende, og derfor vil denne type traktor kunne være helt perfekt.   Man kunne tænke sig at man lavede tankstationer forskellige steder, blandt andet ved biogas anlæggene, på centrale pladser, eller man kunne lave et mini tankanlæg så man kunne tanke hjemme på gården.  Biogas er gennemsnitlig CO2 neutral.

Efter Traktorgårdens præsentation var det tid til en halv times pause, hvor man kunne få øl, vand og mad.

Herefter var det Jonas Mogensen der blandt andet er kendt fra Minkavlerne, der underholdt de fremmødte.

 

Klik på billederne i galleriet herunder for at se dem i stor størrelse (kun pc)