Steen Møller Nielsen, Billund, fejrer onsdag den 30. november 2022, 25-års jubilæum i LEGO Koncernen.
Steen blev i 1988 ansat som ungarbejder på kornmarken. Hovedopgaven var at rense kværne, men han kom også rundt i andre afdelinger hvor der var brug for hjælp. I august 1989 startede han i lære som værktøjsmager i Teknikform. I læretiden var der fokus på at fremstille prototype forme til PG-grupperne.
Læretiden gav Steen lyst til mere og efter endt læretid valgte Steen at læse videre til maskintekniker/værktøjskonstruktør i Skive.
Steen vendte tilbage til LEGO Koncernen i 2002, denne gang som part designer. I det arbejde var det konstruktion og udvikling af nyheds elementer samt kvalitets opfølgning der var i fokus.
I 2010 flyttede Steen til en nyoprettet afdeling ”test and verification” og her var der fokus på at teste modeller og elementer for produktudviklingen.
I 2013 blev Steen ansat i Design lab som Senior Model coach. Her var han med til at opbygge model competence center. Her var det Steens opgave at sikre den gode byggeoplevelse i bl.a. mange STAR WARS og TECHNIC modeller.
I 2017 skiftede Steen til Quality Test Center hvor opgaverne igen blev at teste elementer og modeller.
Det har altid været vigtigt for Steen at være med til at sikre den gode kvalitet fra ide til færdigprodukt.
Med Steens store kvalitetsbevidsthed og evne til at grave sig frem til de bedste løsninger, har givet ham mulighed for at arbejde på tværs af hele organisationen, og har i årernes løb fået etableret et stort netværk internt og ekstern i LEGO virksomheden
Steen er meget vellidt blandt kollegaer, og kendt for hans store tålmodighed der gerne vil sikre de bedste løsninger.
Jubilæet fejres ved en lukket reception onsdag, den 30. november 2022 i LEGO Campus skriver LEGO.