Kevin Juhl Pedersen er klar til 2023 sæsonen hos GSK

Foto: René Lind Gammelmark

Det unge stortalent Kevin Juhl Pedersen, er igen at finde i Grindsted-vesten til den kommende sæson.

Kevin havde en super 2022 sæson, hvor det b.la blev til en sølvmedalje til U21DM & en 2. plads til U21 VM runden i Cardiff! – Kevin er utrolig stærk fighter, der hver evig eneste gang han kører op til snoren, giver den alt hvad han har.

Kevin Juhl Pedersen – Foto: René Lind Gammelmark

Kevin har været i Grindsted siden 2020, hvor han har udviklet sig progressivt for hver eneste sæson han har været i Grindsted.

Kevin udtaler selv følgende om hans 2022-sæson, og om forlængelsen med Grindsted: 2022 har været et rigtigt godt år for mig på det individuelle plan, jeg kvalificerede mig til U21 VM (SGP2) med max point og min 2. plads i Cardiff var helt sikkert højdepunktet i 2022. Dertil repræsenterede jeg Danmark ved Speedway of Nations i Vojens og ved U23 EM i Tarnow. Samt vandt jeg sølv til U-21 DM, som også blev kørt på Grindsted banen.

På klubplan skiftede jeg klub i den Polske 2 liga fra Poznan til Lokomotive midt på sæsonen, der fik jeg mig kørt til en fast plads på holdet som sluttede slutspillet på en 4. plads. Jeg har også fået debut i den bedste Svenske liga med Rospiggarna hvor det blev til en bronzemedalje.

Den danske Speedwayligaen var mere blandet for mig, jeg havde mange gode hjemmebaneløb i Grindsted, men der skal til næste sæson arbejdes for at forbedre mine udebaneresultater, samt at vi kan komme i finalen med Grindsted.

Jeg ser meget frem til endnu en sæson i Grindsted hvor klubben har hjulpet mig med gode sponsorere og troet på mig i samtlige løb.

Vi glæder os til at se Kevin tilbage på Grindsted-ovalen fortæller Chris Pedersen fra GSK i en pressemeddelelse.

 

Her er GSK’s Ligahold som det ser ud pt.

🇩🇰Kenneth Bjerre (1.587)

🇱🇻Francis Gusts (1.437)

🇩🇰Kevin Juhl Pedersen (0.933)

🇩🇰Esben Hjerrild (0.772)