Af Kai Bayer
Her på Netavisen Grindsted har vi lavet en aftale med Kai Bayer, der for en del tid siden skrev en novelle om en speciel oplevelse på Grindsted Station. Alle de historiske oplysninger om dagligdagen i Grindsted dengang har han forsket i , så de skulle være korrekte – resten af historien er fiktion.
Det var ved en tilfældighed, at jeg mødte Johannes Jørgensen.
Jeg var i København i efterårsferien for at besøge min søn, og en rigtig trist og blæsende oktober formiddag var jeg inde i Krystalgade på Hovedbiblioteket. Lige inden for døren sidder alle avislæserne, og her sidder jeg og læser Berlingeren og Politiken ca. 5 minutters gang fra, hvor de bliver skrevet.
Pludselig stod der Grindsted. Under mærkedage- og det er da ligegodt det sidste, jeg normalt kigger på. Under rubrikken ”80 års fødselsdage” stod navnet med et ungdomsbillede: Johannes Jørgensen. Startede sin karriere i DSB som assistent på stationen i Grindsted, nu pensioneret auditør ved DSB. Fylder i morgen 80 år. Jeg kom af gammel vane til at kigge på mit ur og datoen.
I morgen var det den 19. oktober 1994.
Jeg ville forfærdelig gerne møde Johannes Jørgensen, men der skulle sikkert være fest i anledning af dagen. Der kunne være familie, venner, gamle kolleger på besøg – og jeg var ikke inviteret.
Men på den anden side, om et par dage tog jeg hjem til Grindsted igen – og så fik jeg måske aldrig snakket med ham. Jeg besluttede mig til at tage chancen.
Han boede i Gothersgade- på 2. sal, og det var såmænd kun 10-12 minutters gang fra biblioteket.
Men det var en frisk tur. Jeg kunne mærke at min næse løb i vand, da jeg stod ved dørtelefonen. Jeg snøftede lidt, og en spinkel stemme spurgte “ Hvem der “? “ En fra Grindsted “, svarede jeg uden at tænke mig om. “ En, der interesserer sig for jernbaner.“ En brummelyd fortalte, at døren var åben. Jeg gik op, og han ventede allerede i døren, noget nysgerrig efter at se, hvem den besøgende var.
Foto: René Lind Gammelmark
