Af Kai Bayer
Her på Netavisen Grindsted har vi lavet en aftale med Kai Bayer, der for en del tid siden skrev en novelle om en speciel oplevelse på Grindsted Station. Alle de historiske oplysninger om dagligdagen i Grindsted dengang har han forsket i , så de skulle være korrekte – resten af historien er fiktion.
Spor 1 lå tættest ved stationsbygningen og var DSB-sporet til Bramming. Spor 2 var et rangerspor, og spor 3 ved perron 2 var også et DSB-spor, her holdt togene til Brande. På den anden side af perron 2 lå sporet til Koldingbanen. Så lå der et rangerspor til Koldingbanen og ved perron 3 lå sporet for tog til Troldhede og på den anden side sporet for tog til Vejle. Lyder det indviklet ?
Jeg rystede på hovedet og fortalte ham, at jeg havde set billeder af stationen.
Alt dette skulle jeg styre, når jeg havde afløservagterne om aftenen. Jeg havde hjælp af en ranger-mester og 2 banearbejdere, men de var for det meste ude på baneterrænet for at koble på og af. Så det var tit ensomme vagter. Og jeg vidste hurtigt, at jeg ikke kunne blive ved med at holde det ud. Men det kan jeg fortælle mere om senere.
Vores stationsforstander hed Jespersen, og ham lærte jeg aldrig rigtig at kende. Så var der over-portør Kaalund. Han var et snakkehoved og bestyrelsesmedlem i Jernbaneforeningen. Jeg nåede ikke at komme med i foreningens arbejde, som vist også mest lå på det sociale område. Mange af de ansatte var tilflyttere og slet ikke vant til det missionske miljø, der var i Grindsted dengang. Johannes klukkede ligeså stille, og sagde så, at sognerådet det herrens år 1934 brugte en masse kræfter på at bekrige beværterlovgivningen, og man ville under ingen omstændigheder give Missionshotellet spiritusbevilling. Det betød, at folk måtte finde selskabelighed på anden vis, og det gjorde man bl.a. Jernbaneforeningen.
I øvrigt havde banefolkene også deres egen mand i sognerådet. Han var banearbejder og valgt ind ved sognerådsvalget i marts 1933. Christian Jørgensen hed han, og var vældig respekteret for det tillidsfulde hverv. Og så kunne han af og til fortælle om de drabelige diskussioner, der splittede sognerådet, når det drejde sig om alkoholen og dens skadevirkning.
Foto: René Lind Gammelmark
