Her kan du se hvilke film der er på programmet i Grinsted Kino i Uge 49
Jeg elsker også dig – vises: 5. – 7. december
Den franske film ‘Jeg elsker også dig’ er et intens kærlighedsdrama, der handler om den midaldrende Sara, som fanges i et trekantsdrama, da hun falder for sin partners bedste ven.
I hovedrollen som Sara finder man Juliette Binoche, som er kendt fra Den engelske patient, Kiślowskis Blå og Mellem to verdener.
Hun spiller overfor Vincent Lindon, som har medvirket i bl.a. Betty Blue, Hadet samt Guldpalme-vinderen Titane fra 2021.
PR-Foto
Baby-bio 7. december kl. 10.00 – Fædre og mødre
Den danske film ‘Fædre og mødre’ er en ny komedie af Paprika Steen, som seneste var aktuel som instruktør med publikumssuccesen Den tid på året.
Filmen handler om ægteparret Piv og Ulrik, der prøver at blive en del af forældregruppen i deres datters nye skoleklasse. Magtstrukturer, dominerende personligheder og traditionstung institutionskultur betyder dog, at det er en sværere opgave end som så. Piv og Ulrik må med andre ord gå rigtig langt for at blive optaget, herunder blive en del af vinterbadeklubben. Men hvad er man ikke villige til at gøre for sine børn?
‘Fædre og mødre’ sætter på humoristisk vis fokus på moderne forældre med pinagtige og tå krummende optrin.
PR-Foto
Torsdag den 8 december er biografen lukket på grund af et andet arrangement.
Black Panther – Wakanda Forever – vises: 9. – 11. december
Marvel-filmen ‘Black Panther: Wakanda Forever’ er en efterfølger til superheltefilmen Black Panther fra 2018, hvor prins T’Challa overtager magten i det afrikanske land Wakanda efter sin fars død. Dronning Ramonda, Shuri, M’Baku, Okoye og Dora Milaje-hæren må kæmpe for at beskytte deres land fra udenfrakommende trusler. I kølvandet på King T’Challas død forsøger Wakandianerne at accepterer livets næste kapitel, og de må stå sammen med hjælp fra Nakia og Everett Ross og skabe en ny vej frem for Wakandas kongedømme.
‘Black Panther: Wakanda Forever’ introducerer Tenoch Huerta i rollen som Namor – konge af en magtfuld, undersøisk nation – og en af Marvels ældste super-karakterer.
PR-Foto
Julemandens datter 3 – vises den 10. december
I den danske familiefilm ‘Julemandens datter 3 – Den magiske tidsmaskine’ er Lucia blevet teenager. Hun flirter med Valdemar fra klassen, skændes med sine forældre, og er en af de store på julemandsskolen. Alt er godt, indtil en konfus og ulykkelig rektor på et stormøde aflyser julen. Rektoren er fanget i et traume fra sin tid som julemand. Lucia sætter sig for at opklare, hvad der skete tilbage i 1897. Med hjælp fra den yngre elev Elias og en magisk tidsmaskine tager hun tilbage i tiden og finde ud af, hvad der har traumatiseret rektor.
PR-Foto
En forunderlig verden – vises den 10. december
Animationsfilmen ‘En forunderlig verden’ handler om en uopdaget og farlig verden med fantastiske skabninger, der venter på at blive udforsket af den legendariske familien Clade. Den eventyrlysne familie må overkomme deres interne stridigheder for at klare deres hidtil farligste, vigtigste og mest udfordrende mission nogensinde. Den forunderlige fortælling handler om tre generationer af eventyrer – om arven fra vores forældre, og hvad vi giver videre til vores børn.
PR-Foto
Mangler du en julegave, så giv billetter til GRINdsted Revyen.
Revyen har premiere 12. januar 2023 og spiller følgende datoer 13. – 14. – 15.- 19. – 20. og 21- januar.
Kom og oplev Flemming Jensen, Ann Hjort og resten af revyholdet, i en festlig forestilling.
Billetter kan købes på biografens hjemmeside