I går genåbnede Hans Jensensvej i Billund for en midlertidig periode. Det sker for at give bedre muligheder for julehanden i Billund. Vejen bliver lukket igen til januar, hvor renoveringsarbejdet fortsætter.
Billund Kommune er i fuld gang med at ombygge Hans Jensensvej i Billund. Ombygningen sker for at forbedre sikkerheden for de bløde trafikanter. 2. etape bliver afsluttet i dag, og derefter holder byggeriet pause for at give plads til julehandlen i byen. Pausen fortsætter indtil 2. januar, hvor renoveringen bliver genoptaget med 3. etape.
Vejen vil være fuld farbar for alle trafikanter, og der vil være opstillet skiltning, der leder trafikanterne på rette vej, men det vil også være tydeligt, at vejen er ved at blive renoveret. Man vil opleve, at:
- Den eksisterende cykelsti i den østlige side af vejen er brudt op og ligger i grus. Da det skal tages op, når 3. etape går i gang i januar, vil stykket være spærret af under den midlertidige genåbning af vejen.
- Vejen vil være smal i overgangen mellem den nyetablerede hævede flade og den eksisterende vej.
- I den vestlige side af vejen er vejen også smal, så cyklister kan komme ud på den nye cykelsti på den hævede flade.
3. etape af renoveringen starter igen 2. januar. I etape 3 bliver der etableret nye fortove, cykelstier og en helle i midten af vejen. Vejen er i denne etape spærret frem til 28. februar skriver Billund Kommune i en pressemeddelelse.
Sådan ser Hans Jensensvej ud under pausen i renoveringen af vejen. Illustration: Billund Kommune