Af Kai Bayer
Her på Netavisen Grindsted har vi lavet en aftale med Kai Bayer, der for en del tid siden skrev en novelle om en speciel oplevelse på Grindsted Station. Alle de historiske oplysninger om dagligdagen i Grindsted dengang har han forsket i , så de skulle være korrekte – resten af historien er fiktion.
Jeg hjalp den kvæstede mand op at sidde, og selvom han var noget medtaget af slagene, kom han hurtigt til sig selv. Han kiggede på mig med et uhyggeligt, hævngerrigt blik, og jeg var sikker på, at han troede, at jeg havde slået ham. Men så kom smerterne, og han ømmede sig.
Vi må have ham på sygehuset, sagde Rita. I det samme rejste manden sig op, rev sig fri af min arm og begyndte vaklende at gå ned mod byen. Han drejede til venstre ad en sidegade og var væk i mørket.
Rita tog om mig, og sådan stod vi et øjeblik. Larmen inde fra huset fortsatte, og vi gik hurtigt hjemad. Jeg var rystet. Godt nok snakkede folk om den megen ballade, der var i byen, og om smugkroer, og hvad ved jeg. Men det var første gang, jeg selv havde oplevet et grimt slagsmål. Jeg kunne bestemt ikke lide det.
Jeg fulgte Rita til døren og glemte helt at spørge, hvornår vi skulle ses igen. Med et kort nik skyndte hun sig ind i huset.
Den nat fik jeg ikke meget søvn. Jeg drømte mærkelige drømme, og det værste var, at jeg på en eller anden måde fik en fornemmelse af, at det ikke var den sidste grimme oplevelse, jeg ville få den jul.
Foto: René Lind Gammelmark
