Af Carsten Sander Christensen
Kører man i 2022 fra Grindsted ad Ribe Landevej mod Hovborg og Holsted kommer man efter små 10 km til et vejkryds. Drejer man til venstre ad Kirkevej ender man snart i Hejnsvig, men drejer man højre ad Egebjerg Landevej ender man efter nogle minutters kørsel i Vesterhede. I Vesterhede og omegn bor der vel en 350-400 sjæle. Var man kommet kørende med hest for 150 år siden, var der vel kun en samling gårde i området, og navnet Vesterhede eksisterede ikke. Og som der stod i Vestkysten nogle årtier senere: Ude i Hejnsvig Vestersogn er der skudt en by op af jorden. På dette gamle sted, hvor det suser en om ørerne med historiske minder, er der vokset en splinterny by frem. For få år siden var der intet som helst at se. Nu står der en by, men den har intet navn!
Navnet kom med opførelsen af Vesterhede Kirke o. 1910. Kirkeministeriet i København kunne ikke hitte rundt i Hejnsvig og Hejnsvig Vesterhede så det blev slet og ret Vesterhede. Kirken var dog ikke den første offentlige bygning i landsbyen – i 1871 fandt man en stråtækt skole på den nuværende sportsplads ved Vesterhede Mikrohal. Fire fag lang (o. 5 m). her fandt man skolestuen og desuden lærerens kammer med seng og bord samt en lille forstue. Kammeret var indtil 1899 ment som et overnatningssted. Fra 1892 fungerede den som biskole til Donslund Skole der lå o. 7 km sydøst for Vesterhede.
Før 1871 havde skolebørnene fået undervisning i stuerne på flere af egnens større gårde, f.eks. Hjortlundgård, der i ligger på adressen Egebjerg Landevej 99 – lige øst for landsbyen. Så kom lærerne til fods fra Donslund i al slags vejr. Børnene gik dog ikke i skole hver dag. Men var der flere klasser kunne det jo tænkes at han skulle afsted hver dag.
For bare en 10-15 år siden ville man, hvis man kørte igennem Vesterhede via Egebjerg Landevej, have set to rødstensbygninger foran kirken. En mindre der lå på hjørnet Daugårdvej/Egebjerg Landevej og en der lå tilbagetrukket fra vejen med bagmuren mod kirkegårdsmuren. Men i 2012 var begge bygninger væk. I dag et grønt område foran Vesterhede Kirke. Ikke til alle Vesterhede beboeres udelte tilfredshed.
Det lille hus på hjørnegrundt blev opført i 1901, som erstatning for det fra 1871. Nu rummede huset, udover skolestuer, en helårsbolig for læreren. Og dertilhørende have. Dagligstue, vaskerum, sovekammer, køkken og pigekammer var bare nogle af rummene til underviseren. I 1903 havde den lille landsbyskole 38 elever. 13 i første klasse og 25 i anden klasse. Fraværet var højt o. 860 fraværsdage om året. Især om foråret og i efterårsferien. Og så havde der i 1903 været to dage med styrtregn, hvor ingen elev kom i skole.
Rundt om skolen fandt man plads til gymnastik og til leg. Årslønnen for en lærer i starten af 1920erne var o. 519 kr. Derudover 18.000 stk. klynetørv til opvarmning af skolestue og hjem. Men byens indbyggertal voksede i de første årtier af 1900-talt og omkring 90 elever var tilknyttet Vesterhede Skole i 1922.
I 1923 gik første klassen i skole hver anden dag både sommer og vinter. Anden klasse gik i skole fire dage ugentligt om sommeren og to om vinteren, tredje klasse gik en enkelt dag ugentligt om sommeren og fem om vinteren. Som 9 eller 10-årige kunne de jo også få meget for hånden hjemme på gården. Denne praksis med skoleuger med skoledage hver anden dag er der sikkert flere klummelæsere, der erindrer fra deres egen barndom.
Den 19. november 1924 flyttede eleverne og læreren over i den store nabobygning. Den lokale sognepræst Christian Christensen holdt indvielsestalen. Her sagde han blandt andet: Den ny skole er en pryd for Vesterhede, nydelig og praktisk som den er. Skolen og lærerboligen var tegnet af Vejlearkitekten F. Jensen fra Vejle. Skolen blev i højere og højere grad et kulturcentrum for den lille landsby. Så kom den nye folkeskolelov i 1937. Her blev kravene til især landsbyskoler hævet voldsomt. Obligatoriske undervisningsfag (blandt andet husgerning, sløjd, fysik og gymnastik) samt øgede krav til lokaler tilknyttet skolen krævede planlægning og en større udvidelse af Vesterhede Skole. Kort efter 70-års jubilæet begyndte ombygningen og udvidelsen.
Den 26. april 1944 stod en renovering og udvidelse klar. En vinkelbygning med klasseværelse, gymnastiksal, sløjdsal og skolekøkken blev indviet. Vestkysten kunne berette: Vesterhede Skole, der havde været under opførelse i næsten to år, fordi tidens vanskeligheder havde sinket arbejdet, blev indviet under stor festivitas. Til Indvielsen var indbudt de forskellige autoriteter, pressen og håndværkerne, som efter at have beset det nye, blev inviteret på smørrebrød. Om aftenen foregik den egentlige indvielse i skolens nye gymnastiksal og foruden de ca. 30 særligt indbudte var mødt næsten 200 af sognets beboere, som beværtedes med kaffe.
Om aftenen talte amtslæge Bundgaard fra Ribe og her tilføjede han: Det har derfor den allerstørste betydning at holde sig ren og hærde og styrke sin krop ved badning, og jeg vil håbe, at børnene her må få Bad mindst to gange ugentlig. Gør flittigt brug af gymnastikken og badningen!
Efter den anden verdenskrig oplevede skolen gode tider med flere elever og en udvikling af skolens kvalitet. Også flere lærere kom der jo til. Ligesom skolen fra 1950erne og frem til 1970erne oplevede et boom som kulturcenter. I gymnastiksalen (og øvrige lokaler) var der gymnastik, aftenskoleundervisning, aftenhøjskole, foredragsrækker, teaterforestillinger og fester. Skolestyrelsesloven fra 1970 skulle vise sig at blive den første pind i skolens snarlige ligkiste. Skolemyndighederne turde ikke afvise fra det gængse og derved døde dynamikken i den lille hedeskole. Nævnet havde desuden ingen myndighed og samtidig blev kravene til undervisningsstandarden så høj, at Vesterhede Skole ville få svært ved at opfylde disse krav. Og så midt 1970erne kom centraliseringsbølgen som varede indtil starten af 1980erne. Lidt samtidig med kommunalreformen i 1970.
Da skoleklokken ringede ind i juni 1984, var det for sidste gang. I august samme år skulle alle elever gå i Hejnsvig Skole. Indbyggertallet var stagneret, og elevtallet var begyndt at dale. Hovedårsagen til lukningen af den lille landsbyskole var sikkert en overvejelse fra København om, at opretholdelsen af en lille skole med et for lille elevtal, økonomisk og pædagogisk så forkert ud på ministeriet for undervisnings bord. Men for Vesterhede by var det en alvorlig beslutning. F.eks. lukkede det sidste supermarked, Kwik Spar, for mere end tolv år siden.
Arkivfoto: René Lind Gammelmark
