Den 18. december holdt Det Tamilske Samordningsudvalg i Grindsted og omegn den årlige juleafslutning.
Det foregik i aulaen på Vestre Skole, hvor der var dækket op med stole, borde og juledekorationer. De juleglade børn var meget ivrige for at at slå en 6’er og tage gaver fra hinanden i pakkelegen.
Ved middagstid var der fællessamling i aulaen, hvor mere end 70 børn og voksne mødte op. Der blev serveret æbleskive og julekager, inden juleunderholdningen blev skudt i gang.
Buffetbordet var fyldt op med varm julemad og tamilsk mad, som forældrene havde taget med. Der blev spillet julebanko med præmier til vinderne, hvorefter alle dansede rundt om juletræet sammen med julemanden, alt i mens der blev sunget julesange.
Bagefter blev der serveret risalamande, og DTSU i Grindsted og Omegn fortæller at det var en meget hyggelig dag med masser af juleglæde.
Klik på billederne i galleriet herunder for at se dem i stor størrelse (kun pc)