Har du købt en økologisk fersk and i Kvickly Grindsted ?

Foto: René Lind Gammelmark

I et opslag på Facebook skriver Kvickly Grindsted at de desværre lige har modtaget en hjemkaldelse på de danske økologiske ferske ænder, da nogle af dem lugter grimt og er dårlige.

Det er gældende for ænderne med pakkedato 12. december 2022 og udløbsdato 25. december 2022.

Sørg for at lugte godt til din and – hvis den ikke lugter grimt kan den bruges.  Kunderne er meget velkomne til at komme ind i Kvickly Grindsted inden kl. 21 for at få den byttet til en fersk Peking and.

Kvickly Grindsted beklager meget, men ønsker dog kun den bedste jul for alle Kvicklys skønne kunder, og derfor opfordrer de kunderne til at tjekke at deres and ikke lugter – og slutter opslaget af med : ” hav en skøn aften i morgen” – De bedste juleønsker fra Din Kvickly Grindsted.