Af Carsten Sander Christensen
Går man en tur på Grindsted Gammel Kirkegård kan man støde på en gravsten med indskriften Sat til minde om Kamma Christensen og Poul Madsen der forliste med Hans Hedtoft ved Cap Farvel den 30. januar 1959. Igennem historien er der begivenheder, som ingen kan forklare. Skoleskibet Københavns (verdens største skoletræskib) forlis i 1928 ud for Sydamerikas kyst er en af dem og Grønlandsskibet M/S Hans Hedtofts (Danmarks mest moderne synkefri skib) forlis i 1959 syd for Grønland er en anden af disse begivenheder. Fælles for de to forliser er, at man aldrig har fundet hverken druknede eller ejendele og kun en enkelt vragdel fra M/S Hans Hedtoft, en redningskreds med påskrevet navn der drev i land på Island ni måneder efter forliset. Der er heller aldrig skrevet en reel søulykkesrapport om skibets forlis.
I 1953 var Grønland blevet et amt i Danmark. Danmark satsede stort på en øget samhandel med øen, hvilket betød, at flere danskere fik arbejde i Grønland. I 1958 blev M/S Hans Hedtoft bygget på Frederikshavn Værft til Kongelige Grønlandske Handel. Og den 7. januar 1959 fandt skibets jomfrurejse sted. Der var 40 besætningsmedlemmer og 55 passagerer, da skibet var et kombineret container- og passagerskib. Skibet sejlede retur til København torsdag den 29. januar 1959 fra en af Grønlands eneste helårs isfri havne, Qaqortoq (Julianehåb). Omkring klokken 14 fredag den 30. januar kom de første SOS’ om kollision med et isbjerg (ca. 45 km syd for Kap Farvel) til radiostationen i Qaqortoq og fire timer senere de sidste. I de følgende 64 år har ingen hverken hørt eller set noget til Grønlandsskibet.
Den amerikanske kystvagttjenestes vejrskib Campbell blev dirigeret til Kap Farvel området fra Newfoundland dagen efter forliset. Skibet fandt intet spor. Grønlandskommandoen fik desuden alarmeret de amerikanske og canadiske styrker i Grønland, Canada og Island. En tysk trawler Johannes Krüss befandt sig ca. 25 sømil øst for M/S Hans Hedtoft og sejlede på trods af meget dårligt vejr mod positionen. Kl. 17.41 meddelte M/S Hans Hedtoft “Vi synker langsomt…“. Det var det sidste, man hørte til M/S Hans Hedtoft. I de følgende dage ledte skibe og flyvemaskiner efter vraggods og eventuelle overlevende. Man fandt dog intet. De 40 besætningsmedlemmer og 55 passagerer formodedes omkomne og er ikke siden set. Med sig til havets bund tog skibet kirkebøger fra sognene i Syd- og Midtgrønland, da det var bestemt at de skulle på arkiv i Danmark. Ni måneder senere drev en redningskrans i land i Island. Det er det eneste vraggods, der er fundet. Redningskransen kan i dag ses i Frelserens Kirke i Qaqortoq.
Eftersøgningen varede en uge. Heller ikke i de efterfølgende 64 år har man fundet skibsvrag eller andet fra skibet. I kølvandet på forliset blev det diskuteret om man skulle sejle med passagerer i de arktiske områder om vinteren. Daværende Grønlandsminister Kai Lindberg (A) måtte stå skoleret for folketinget og blev truet med en rigsretssag. De eneste, men nok så hensigtsmæssige konsekvenser af katastrofen blev, at sikkerheden med vintersejlads til Grønland blev skærpet, og en lov blev vedtaget, der gjorde det muligt at retsforfølge ministre for mangelfuld embedsførelse.
Blandt skibets 55 passagerer var der tre personer med tilknytning til Grindsted. Det svarer til 5% af det samlede passagerantal fra en lille by med 3.500 indbyggere. Kamma Christensen og Poul Madsen var begge 27 og Sigurd Nielsen var 55. Og desuden var der en hel del mennesker på båden med tilknytning til Syd- og Vestjylland. To af de tre passagerer med tilknytning til Grindsted arbejdede i Grønland og var en del af opbygningen af det grønlandske samfund. Kæmnerassistent Kamma Christensen arbejdede i Nanortalik, Grønlands sydligste by. Ved Mødrehjælpen. Her mødte hun tømrermester Poul Madsen oprindeligt fra Slagelse. De skulle have været viet i Grindsted Kirke den 14. februar 1959. Sigurd Nielsen, der var søn af den kendte lærer J. K. Nielsen, havde ikke boet i Grindsted i mange år. Men Sigurd var opvokset op der i starten af 1900-tallet. Sigurd Nielsen var læge af profession og arbejde i Qeqertarsuaq (Godhavn) på Disko øen omkring 650 kilometer nord for Nuuk.
Sigurd Nielsen og Kamma Christensen var begge dimitteret fra Grindsted Kost- og Realskole. Sigurd i 1920 og Kamma i 1947. Begge bliver mindet i skolens årsskrift for skoleåret 1958-59. Den gamle skolebestyrer, Niels Krogsgaard skrev et flot mindeord om Kamma Christensen. Hun var født den 6. juni i Morsbøl i 1931 som datter af Marie og Christian Andersen Christensen, Morsbølgård (Morsbølvej 94). Efter mandens død i 1956, i en alder af 89, flyttede moren Marie ind på Hørlycks Alle. Aldersforskellen mellem Marie og manden var 26 år og Marie døde i 1978.
Efter endt præliminæreksamen startede Kamma i Grindsted-Grene sparekasse i Grindsted afdelingen og her blev hun uddannet kæmnerassistent. Efter en del år i sparekassen flyttede hun til København, hvor hun startede på en uddannelse under Mødrehjælpen. Underviser på opdragelsesanstalten Genner Ungdomshjem nord for Aabenraa stod også på hendes CV. Folk i Grindsted forstod ikke, at hun forlod sit job i sparekassen til fordel for socialt arbejde i fattigkvarterer i København. Kamma svarede, at hun troede, at hendes liv fik mere indhold gennem et arbejde for vanskeligt stillede mennesker. Derfor endt hun o. 1955 i Nanortalik i Grønland. Her mødte hun kæresten Poul Madsen, der var tømrer og ligeledes arbejdede i Nanortalik. Han kom oprindeligt fra Charlottedal lidt syd for Slagelse. Og sammen ville de bygge sit liv op der, indtil det skæbnesvangre forlis satte en stopper for den plan.
Kæmnerassistent Kamma Christensen poserer her for fotografen – Kilde: Billund Kommunes Museer
Kort efter forliset oprettedes Grønlandsfonden af 1959, hvis formål blandt andet var at give erstatninger til de efterladte. Men Kamma Christensens mor Marie søgte ikke fonden i første omgang. Ligesom fonden ikke kontaktede hende. I et uopfordret brev fra Grønlandsfonden senere på året blev det gjort Marie Christensen klart, at hun ikke modtog erstatning. Årsagerne var, at Kamma ikke havde bidraget til morens forsørgelse, ligesom fonden havde undersøgt og fundet frem til, at datterens død ikke havde medført økonomiske byrder, der ikke kunne dækkes ved skiftebehandlingen af Kammas dødsbo. Ingen trøstende ord og ingen penge til Marie. Poul Madsens forældre i Charlottedal fik samme slags brev. Statsminister H. C. Hansen (A) havde faktisk lovet erstatning til de efterladte kort efter forliset. Men det blev hurtigt glemt i den travle hverdag.
Sigurd Nielsen, født i 1903, var som sagt søn af lærer Kristiane Nielsen og lærer Jens Kristian Nielsen (1862-1938), der var overlærer på Nordre Skole i starten af 1900-tallet. Familien boede på den nuværende adresse Banegårdsvej 30. Ligesom faren havde han pennen i sin magt. I skolens årsskrift 1958-59 offentliggøres dele af hans dagbog fra Grønland. Hvor beskriver natur og kultur omkring Qeqertarsuaq i 1950erne. Hans speciale var lungesygdommen tuberkulose, der var meget udbredt i Grønland i 1950erne. Sigurd Nielsen havde selv haft tuberkulose og var indlagt på sanatorier. Efter endt lægeuddannelse var reservelæge på Centralsygehuset i Randers og praktiserende læge i 18 år i Hadsten. Karrieren i Grønland omfattede også arbejdet på røntgenskibet Misigssut, der var bygget på Svendborg Værft, og fra 1955 anløb mange bygder og byer i Grønland.
For at bekæmpe sygdommen tuberkulose på Grønland byggedes Dronning Ingrids Sanatorium i Nuuk i 1954. Dermed undgik man at sende tuberkulosepatienter til behandling i Danmark. For at kunne bekæmpe sygdommen var det nødvendigt at undersøge hele befolkningen. Den grønlandske geografi gjorde det svært at undersøge befolkningen i de afsides beliggende bygder. Den eneste praktiske løsning på problemet var et røntgenskib, som kunne sejle ud til de enkelte bosættelser. I det skæbnesvangre år 1959 var han praktiserende læge af profession og arbejdede i Qeqertarsuaq. Konen og børnene kom dog ikke med M/S Hans Hedtoft.
Man formoder, at Sigurd Nielsen, kort efter kollisionen med det formodede isbjerg fredag den 30. januar, har meldt sig på broen og fået kontakt med skibslægen Poul Erik Bentzen. Sigurd Nielsens opgave har været at yde elementær førstehjælp. Personskaderne har i første omgang været forstuvning af lemmer, snitsår og forbrændinger. Standardbehandlingerne har været morfin.
Den 14. februar 1959 deltog flere end 1000 mennesker i en mindegudstjeneste for Sigurd Nielsen, Poul Madsen og Kamma Christensen. i Grindsted Kirke, hvor drengekoret sang salmen Nærmere, Gud, til dig. Den salme, der blev spillet lige til det sidste af de otte musikere på dækket på RMS Titanic, mens skibet gik ned ved forliset i Nordatlanten i april 1912. Men en ting har med garanti tynget den store menneskemængde og det var den kendsgerning, at der ikke fandtes kister med de afdøde i gravene og at ingen vidste, hvor de var. Og det er der stadig ingen der ved i 2023.
