Ugens Film i Grindsted Kino – Uge 1 – 2023

Ugens FilmFoto: René Lind Gammelmark

Elsker dig fortiden –  vises den 2. – 5. januar

I det anti-romantiske komediedrama ‘Elsker dig for tiden’ følger vi Anna og Thomas, der er hinandens modsætninger, men som begge mangler det samme – kærligheden.

Anna er en moderne selvstændig karrierekvinde, der holder kærligheden i strakt arm. Thomas er traditionel romantiker og leder desperat efter den eneste ene. Med støtte fra deres venner følger vi Anna og Thomas’ rejse fra det allerførste møde, igennem den forvirrende forelskelse og til hverdagen melder sin nådesløse ankomst i parforholdet. Begge konfronteres undervejs med deres høje krav til kærligheden, forventninger der møder virkelighed, konstant tvivl og ikke mindst deres manglende vilje til at gå på kompromis.

For kan kærligheden overleve i en tid, hvor man nødigt vil gå på kompromis med egne drømme i tosomhedens navn?

Baby-bio viser Elsker dig fortiden – vises onsdag den 4. januar kl. 10.00

PR-Foto

Seniorbio viser Ferskenlunden i Catalonien vises torsdag. den 5. januar kl.1 5.00

PR-Foto

Grindsted Kino viser ikke film fra den 6. – 22. januar (begge dage incl.), i stedet for er der GRINdsted  Revy

 

GRINdsted Revyen

Spilledage: 12. – 13. – 14. kl. 20.00 og 15. januar kl. 14.00. 19. – 20. – 21. kl. 20.00 og 22. januar kl. 14.00

Medvirkende: Flemming Jensen, Ann Hjort, Birgitte Antonius og Daniel Lassen. Kapelmester John Skou

GRINdsted-revyen er en ny revy i Danmark og det er foreningen revysangens genklang der sætter dette nye revyskib i vandet.

Revysangens genklang er stiftet i 2018 af Birgitte Antonius og John Skou og fokus har helt fra starten været på revyviser og historierne bag.

Både de ældre revyviser der ikke bliver afspillet meget mere og så også de nyere revyviser der jo ofte ikke bliver indspillet og derfor har svært ved at blive husket og jo kun bliver hørt af de tilskuere der ser den pågældende revyforestilling.

Indholdet af revyen bliver så topnumre fra de pågældende kunstners bagkatalog, tilsat nyskrevne og aktuelle numre. Tekster skrevet af nogle af landets førende revytekstforfattere. 

Kort sagt vil vi både gerne hylde nogle af disse førende kunstnere i form af denne revy, samtidig med at vi får en revy til den jyske hede og Grindsted. Et sted hvor man ellers skal køre forholdsvis langt for at opleve en professionel revy.

Billetter kan købes i Grindsted Kino eller på hjemmesiden www.grindsted-kino.dk

Prisen er 325,00 kr.