Nyt menukort – ny køkkenchef og ny tjener på Hotel Hedemarken

Carina Nikolajsen til venstre - Joachim Post til højre - -Foto: René Lind Gammelmark

Der sker ting og sager på Hotel Hedemarken i Grindsted, med nyansættelser og nyt menukort.

 

 

Joachim Post er ny køkkenchef
1. Januar er Hotellets nye køkkenchef Joachim Post startet. Han er udlært på Hotel Propellen i Billund og har arbejdet sammen med Kenneth Thomsen tidligere. Han er 31 år gammel – og kommer oprindeligt fra Egebæk-Hvidding.  Kenneth tog kontakt til Joachim i efteråret og nu er han startet på Hotel Hedemarken.

Joachim har 10 års jubilæum som uddannet kok til august, men startede allerede som 12-årig som køkkenhjælper og opvasker. Har været i udlandet at arbejde, og haft job som køkkenchef på forskellige restauranter. Kenneth Thomsen fortæller at det ikke er første gang han forsøger at få fat i Joachim. 

Joachim Post – Foto: René Lind Gammelmark

8 i køkkenet – søger ny kokkeelev
Vi er i alt 8 i køkkenet, men kunne godt bruge en mere, så derfor søger vi efter en ny kokkeelev der kan starte til 1. april – så hvis du kender nogen så må de gerne kontakte os så vi kan få en snak om en læreplads fortæller Joachim Post, der tilføjer at der jo er meget travlt på Hotel Hedemarken, og derfor er det vigtigt med flere hænder. 

 

Carina kom tilbage
1.Januar startede 27-årige Carina Nikolajsen som tjener hos Hotel Hedemarken i Grindsted. Hun arbejdede i Kolding de seneste par år, og blev udlært som tjener for godt 5 år siden. Hun var på hotellet for 8 år siden. Som tjener laver vi det hele , hjælper i receptionen, og har køkkenet brug for hjælp er vi også der – så det er meget alsidigt. Det er et godt team vi har – meget familiært fordi det ikke er så kæmpe stort – og vi hjælper hinanden.

Carina Nikolajsen – Foto: René Lind Gammelmark

 

Masser at lave
Hotel Hedemarken har mange forskellige aktiviteter i gang. Vi solgte knapt 120 burgere til VM Håndbold semifinalen, og den 25. februar holder vi “En aften på Hedemarken”, og det går ud på at man bestiller plads, kommer ud og får 3 serveringer – 6 retter, 2 forretter, 2 hovedretter og 2 desserter, hvor man får 6 glas tilhørende menuvin. gastronomisk end omegnen har været vænnet til. På nuværende tidspunkt er de 40 af max. 80 billetter solgt, og man kan tilmelde sig enten via telefon 41 10 80 15 eller på mail kontakt@hotelhedemarken.dk. Det koser kun 648,-  pr. person.

 

Nyt Alacarte menukort
Vi har den 1. februar lanceret vores nye alacarte menukort, hvor vi vender tilbage til det gamle tjener og kokkehåndværk, blandt andet med flambering. Det er diskret fransk inspireret menukort, som vi kører med indtil april, hvor vi skifter til en anden menu fortæller Kenneth Thomsen og Joachim Post.

Her bliver Peberbøffen flamberet – Foto: René Lind Gammelmark

Flamberet Peberbøf – Foto: René Lind Gammelmark

Confit de Canard – Tartar med Estragon – Foto: René Lind Gammelmark

Kammusling med butternut squash – Foto: René Lind Gammelmark

Tartar med estragon – Foto: René Lind Gammelmark

Is – Foto: René Lind Gammelmark

Nyt tiltag om fredagen
Vi kommer snart med et nyt tiltag om fredagen, enten med spisning i huset eller take-away forslag. Det er tænkt at det skal ske den første fredag i måneden. Det er endnu ikke helt bestemt hvad det skal være – det kunne f.eks. være steak og pommes frites, eller stjerneskud, men det vil vi melde ud om senere fortæller Kenneth Thomsen.

Kenneth Thomsen – Foto: René Lind Gammelmark

Det går godt
Generelt går det godt her ude, weekenderne er booket, og værelserne er med 40-50% belægning, hvilket er rigtig pænt årstiden taget i betragtning. Vi er i gang med at renovere en værelsesfløj i øjeblikket konstaterer Kennett Thomsen. Jeg havde regnet med at skulle starte stille og roligt op, men der er så godt gang i tingene herude nu, hvilket er dejligt fortæller Joachim Post der tilføjer – at det er dejligt at der er travlt.

 

Du kan se mere på Hotel Hedemarks facebook eller hjemmesiden

 

 

Kontorbutikken refurb banner