Fra den 8. marts til den 18. april udstiller Billedhugger Lene Stevns Jensen nogle af sine værker i Billund Centret.
Lene’s arbejde er inspireret af mødet med fremmede kulturer og deres forskellige syn på verden omkring os.
Hun har boet i Grønland, været gæst ved Kunstakademiet i Beijing, og har været på studieophold ved Det Danske Institut i Damaskus.
Desuden har Lene arbejdet ved Universitetet i Fairbanks, Alaska og på Svalbard, og været Artist in Residence ved Kunstcenteret i Banff og senere i Duncan, Canada.
Fernisering
Onsdag den 8. marts vil der være fernisering kl. 17 i Billund Centrets Forhal, hvor Lene introducerer udstillingen.
De forskellige materialer hun bruger giver muligheder og inspiration
Lene arbejder mest i stentøj, bronze, tand og rav, som kombineres med tand i smykker eller bruges til små skulpturer. I det hele taget kombinerer hun ofte materialerne.
I stentøj og bronze modellerer Lene blandt andet hvalrosser med tænder skåret i hvalros- eller mammuttand, i bronze fremstiller hun blandt andet Kvindens udvikling fra kvinde til Fuglekvinde – hvor kvinder og Fuglekvinder alle har smykker af mammuttand.
I de senere år har Lene modelleret en del større krukker, alle ca. 50 cm høje og forskellige i form og dekoration, men alligevel sammenhængende i udtrykket. Krukkerne kan have hanke, nogle ens, andre forskellige, hestehår kan indgå i dekorationen, og nogle krukker kan fx være modelleret op på tre ben.
På udstillingen i Billund Centret vises bl.a. et udvalg af de modellerede krukker skriver Billund Kunstforening i en pressemeddelelse.
PR-Foto: Lene Stevns Jensen
PR-Foto: Lene Stevns Jensen
PR-Foto: Lene Stevns Jensen
Du kan læse mere om kunstneren her