BoGodt mægleren- nyt ejendomsmæglerfirma lander i Grindsted – Billund

Fra venstre: Camilla Bojsen, Kurt Andersen og til højre Lucas Rosenhøj Tindbæk - Foto: René Lind Gammelmark

BoGodt mægleren starter den 1. marts 2023.

Det er Kurt Andersen der sammen med Camilla Bojsen og Lucas Rosenhøj Tindbæk der gør idé til virkelighed. De åbner nemlig et helt nyt ejendomskontor, BoGodt mægleren i Billund. 

Fra venstre: Lucas Rosenhøj Tindbæk, Camilla Bojsen og til højre Kurt Andersen – PR-Foto

Over et år siden

For godt et år siden sad Camilla Bojsen og Lucas Rosenhøj Tindbæk der er “pap” søskende, i et boblebad i Blåvand i Kurts sommerhus. De snakker om at det godt kan tænke sig at starte sin egen mæglerforretning (de er begge udlært ejendomsmæglere). Kurt kommer forbi fordi han var på vej ud på en mountainbike tur. Han sagde til dem, at det ville han gerne høre mere om når han kom tilbage.  

Da Kurt kom tilbage talte de sammen om det, og Lucas skulle lige være færdig med mægleruddannelsen inden det kunne blive til noget. Nu er han færdig og den 1. marts 2023 starter de officielt det nye BoGodt mægleren op. Hjemmesiden er allerede nu oppe og køre.

Lucas’s mor og Camilla’s far har boet sammen i over 15 år, og dermed har Lucas og Camille jo faktisk vokset op sammen. Camilla er Kurt’s niece.

 

Har haft en drøm om at blive ejendomsmægler i mange år

Lucas har i mange år gået med et ønske om at skulle blive ejendomsmægler, faktisk helt siden 7. klasse hvor Lucas i en projektuge lavede sin egen mæglerforretning. Mange af mine venner ville gerne være håndværker, men jeg kunne mærke at det var ejendomsmægler jeg ville være fortæller Lucas.

I 9. klasse lagde han planen: 

Handelshøjskole, læse finansøkonom og blive ejendomsmægler. Planen er indtil nu blevet fulgt til punkt og prikke. Han tog uddannelsen hos en uafhængig ejendomsmægler hos Aarhus Mæglerne.

 

Udlært i Odense

For Camillas vedkommende blev hun uddannet hos EDC I Odense, og var der i 4 år. Rykkede til Aarhus. Hun er også uddannet socialrådgiver. Det har lagt i kortene at jeg skulle tilbage faget, men det skulle være på en måde hvor jeg kan gøre det anderledes end i en kæde fortæller hun.

 

Økonomimand og direktør

Kurt Andersen er økonomimand og har altid været det i nogle større virksomheder, både som CFO og direktør. Så jeg har en lidt tungere rygsæk med mig. Jeg har ikke haft en drengedrøm som ejendomsmægler fortæller Kurt. Det er mere en voksendrøm, men jeg har altid interesseret mig meget for det. Jeg har haft op til flere ejendomme i udlandet. Jeg har også haft en del sommerhuse, blandt andet i Lalandia – i øjeblikket har jeg nogle stykker i Blåvand. 

 

Har forskellige specialer

Vi har talt en del om det, hvad er den enkeltes speciale, og Kurt Andersen mener at hans speciale må være sommerhuse. Blandt andet fordi det med at købe og sælge sommerhuse, og forstå en udlejer og hele branchen interesserer mig. Det at man kan tjene penge på at udleje sommerhuse – det er en overset investering. Jeg vil kunne give nye købere rigtig god rådgivning. Kender også Lalandia konceptet rigtig godt, hvilket vil kunne hjælpe købere og sælgere.

 

Fordele og ulemper

Vi tog snakken om fordele og ulemper ved at være med i en kæde og ved ikke at være med i en kæde. Det tog kun ganske få minutter inden vi besluttede os for at det skulle være uafhængig. På den måde er vi ikke farvet af hvilken aftale en ejendomsmæglerkæde har med forsikringsselskaber, banker og andet. Vi vil derfor kunne give den bedste service.

Fra venstre: Lucas Rosenhøj Tindbæk, Camilla Bojsen og til højre Kurt Andersen – PR-Foto

Har fuld fokus på at give den bedste service

Har ofte oplevet at folk fortæller at når de har fået deres hus vurderet eller haft en fremvisning, så er det ikke altid at mægleren har kontaktet sælger bag efter for at få en status på hvordan det er gået.  Det synes jeg er dårligt. Det er for os vigtigt at vi giver vores kunder den allerbedste service, og det vil vi gøre alt for at efterleve fortæller Kurt Andersen. Vi har nogle konkrete ting der vil skille os ud fra de andre mæglere.

Vi vil undersøge markedet og tage det bedste tilbud for f.eks. forsikringsselskaber og kreditforeninger fortæller Camilla. Vi har et godt koncept, som vi nu skal i gang med at vise at vi kan gennemføre fortæller de tre nye ejendomsmæglere.

 

Over 100 års erfaring

Vi tre har tilsammen over 100 års lokalkendskab, da vi alle tre er født og opvokset i området.

 

Vil også gerne de mindre byer

Selvom vi nu har placeret kontoret hos Kurt i Billund, er det ikke kun her vi ønsker at have kunder. Vi vil have kunder i hele Billund Kommune, også meget gerne i de mindre byer. De mindre byer bliver lidt forsømt, og det er skammeligt mener Kurt Andersen. Vi vil lige så gerne sælge et hus i en af de mindre byer i kommunen som et i Billund eller Grindsted.  

 

Vil hellere bruge tid hos kunderne

Vi har kontor hjemme hos Kurt, og har dermed ikke en traditionel ejendomsmæglerbutik, da vi vil bruge vores tid hos kunderne.- det vil vi meget hellere så vi lærer sælgerene og husene at kende. Det kan vi nemlig bruge når vi skal sælge husene fortæller de samstemmende.

 

Du kan se mere på facebook eller BoGodt mæglernes hjemmeside

Kontorbutikken refurb banner