Ugens Film i Grindsted Kino – Uge 14/2023

Ugens FilmFoto: René Lind Gammelmark

Ugens Film i Grindsted Kino – Uge 14-2023.

Alfons og hemmelige svipper – vises:  3. – 4. og 6 – 9.  april

Filmen ‘Alfons og (hemmelige) Svipper’ er en ny animationsfilm om den højtelskede figur Alfons Åberg, der er baseret på fem af Gunilla Bergströms populære bøger. 

I 2022 var det 50 år siden, at Alfons Åberg for første gang så dagens lys, og i den anledning kan man nyde et gensyn med den fantasifulde og godmodige Alfons.

I filmen er julen nyligt overstået, men hverken Alfons eller hans far vil tilbage til den kedelige hverdag igen. Farmor har dog kloge ord at sige om det – og mon ikke, glæden også kan findes andetsteds?

PR-Foto

Mageløse Maurice og hans rådsnare rotter – vises:  3.  – 5. april

Animationsfilmen ‘Mageløse Maurice og hans rådsnare rotter’ handler om gadekatten Maurice, der har fundet frem til det perfekte fupnummer.

Sammen med en bøvet fløjtespillende dreng og en gruppe intelligente rotter rejser han fra by til by, hvor rotterne skaber ballade, inden drengen mod betaling fører dem ud af byen igen. 

Alle er glade, indtil de ankommer til byen Bad Blintz, hvor alt begynder at gå galt.

Ugens Film

PR-Foto

Bytte bytte baby – vises:  3. – 6.  april

Komedien ‘Bytte bytte baby’ følger to par, der begge skal være forældre. Men fertilitetsklinikken har ombyttet de befrugtede æg – og pludselig er Liv gravid med kontrolfreaken Cecilies baby – og omvendt.

Babylykken er vendt på hovedet, og den eneste løsning er umiddelbart at bytte babyer ved fødslen – men det dilemma starter et væld af absurde konflikter.

De to kvinder må nærmest bytte liv, mens de to mænd forsøger at overleve den søde ventetid.

Ugens Film

PR-Foto

Super Mario – vises: 5. – 9. april

Filmen ‘Super Mario Bros. Filmen’ er en animeret filmatisering af Nintendos populære spilunivers ‘Super Mario Bros.’ og dets mange efterfølgere.

I actioneventyret bliver blikkenslageren Mario og hans bror Luigi transporteret til et magisk land gennem et mystisk rør, da de er i gang med at reparere en vandledning.  Men de to brødre bliver væk fra hinanden, hvilket leder Mario ud på en episk rejse for at finde Luigi. Undervejs må han kæmpe mod mærkelige skabninger for at redde prinsessen fra fangeskab, og tage kampen op mod Bowser.

Super Mario

PR-Foto

The Fabelmans – vises: 7. – 9. april

Filmen ‘The Fabelmans’ er Steven Spielbergs semi-biografiske fortælling om sin egen barndom og opvækst i alderen 7 til 18. Det er en coming of age-fortælling om en ung mands opdagelse af en knusende familie hemmelighed og en udforskning af filmkunstens kræft til at hjælpe os med at finde sandheden om os selv og hinanden.  

‘The Fabelmans’ trækker inspiration fra Steven Spielbergs egen barndom, og Spielberg står også selv bag manuskriptet i samarbejde med Pulitzer-vindende manuskriptforfatter Tony Kushner, som tidligere har været nomineret til Oscars for manuskripterne på Spielbergs film Lincoln og München.

The Fablemanns

PR-Foto

 

Kontorbutikken refurb banner