Ugens Film – Uge 18/2023: I denne uge er der tre forskellige film på programmet. Herunder kan du læse lidt om hver af filmene.
Viften – Spiller: 1. – 2. maj
Den danske film ‘Viften’ handler om Danmarks kolonifortid i Dansk Vestindien i 1848.
Anna Heegaard og Petrine er tætte veninder. Begge kvinder er farvede, men deres levevilkår er vidt forskellige – Anna er fri og ejer den slavegjorte Petrine. Anna lever sammen med generalguvernør Peter von Scholten på sit landsted, hvor hun styrer hjemmet, formuen og sin elskede og betroede husholderske Petrine. Alt er tilsyneladende, som det skal være, indtil rygterne om et oprør begynder at svirre. For hvilken side står Anna og Petrine egentlig på – og er det den samme?
PR-Foto
Stille Liv – Spiller: 3. – 7. maj
Filmen ‘Stille liv’ er en dansk film, der følger den 19-årige Carl, der som adoptiv barn er splittet mellem to verdener. Han lever et stille liv på landet med sine forældre. Som familiens eneste søn er hans fremtid planlagt. Han skal nemlig føre familiens stolte langbrugstraditioner videre. Men Carl er adopteret fra Sydkorea, og har en drøm om at finde sin rette plads og sine rødder. Derfor står han over for et valg, hvor han skal høre til – også selvom det vil gøre ondt på dem, som han holder af.
PR-Foto
Skolen med de magiske dyr 2 – Spiller: 5. – 7. maj
De magiske dyr vender tilbage i biografen i ‘Skolen med magiske dyr 2’, der er en efterfølger til Skolen med magiske dyr fra 2022.
Filmen følger igen Ida, der går på Østre Skole, som ikke er en helt almindelig skole, da alle børn har magiske dyr som sjælevenner. Ida har, i denne omgang, påtaget sig rollen som instruktør på skolens musical, og overtager vennen Jo til at spille hovedrollen. Dette bringer de to venner endnu tættere – særligt efter de igen må slå sig sammen med deres magiske dyr for at løse et mysterie om nogle mærkelige huller, der dukker op på skolens område.
PR-Foto