Jørgen Lassen fejrer den 2. juni 25-års jubilæum i LEGO Koncernen

Jørgen Lassen fejrer den 2. juniJørgen N. Lassen - PR-Foto: LEGO

Jørgen N. Lassen Vejle, fejrer den 2. juni 2023, 25-års jubilæum i LEGO Koncernen.

Jørgen blev i maj måned 1985 ansat i Bearbejdnings-området på Højmarksvej i maskin-/el-vedl. som smed/reparatør.

I  januar 1986 flyttede Jørgen til BEATEK Generel, stadigvæk som smed/reparatør. Der var var han indtil sidst i februar 1988 hvor han skiftede til A/S Modulex i deres smede afdeling. Midt i marts 1990 fik Jørgen muligheden for at afprøve en drengedrøm, nemlig at komme ud at sejle i et halvt år.

Det blev med en coaster på det Sydkinesiske hav, hvor Jørgens job var at passe maskinrummet og hvad dertil hørte.

Sidst i september 1990 kom Jørgen tilbage til A/S Modulex hvor han var ganske kort, indtil han flyttede tilbage til Bearbejdnings-området på Højmarksvej, sidst i november 1990.

Her var Jørgens job smed/reparatør i Montage afdelingen, hvor nogle af maskinerne fra BEATEK var blevet omplaceret til.

Jørgen var i vedligeholdelsen til sidst i juli måned 1998.

Fra 1998 til 2010 har Jørgen lavet lidt af hvert – lige fra smed på slagteri, karrusel døre til indkøbscentre til montage af krøj på vindmøller ved Simens.

I april 2010 kom Jørgen tilbage til LEGO virksomheden som vikar. Der hørte han at de manglede folk til støberiet på Kløvermarken fabrikken, hvorefter han søgte pladsen, og fik det. Der var han så fra april til november i 2010 hvor der blev en mulighed for at komme på High Bay Warehouse.

Her har Jørgen udviklet sig meget; startede som Warehouse assistent, blev i 2015 Team koordinator på natholdet, som han stadig bestrider, men har også erhvervet stort kørekort, så han kan aflæsse chaufføren på natholdet.

Jørgen synes at han er heldig, med de gode kollegaer han har i sit team, dette er gengældt fra kollegaerne til Jørgen.

Jørgen er meget pligtopfyldende og en meget faglig stærk lager medarbejder, der er afholdt af kollegaer og ledelse på hele Kornmarken fabrikken.