Gruppe vil genoptage Sankt Hans tradition i anlægget

Gruppe vil genoptage Sankt Hans traditionFra venstre: Kurt Nørgaard, Ib Møller Nielsen og Ronni Eriksen - Foto: René Lind Gammelmark

Opdateret 12. juni 2023 kl.19.51

 

En gruppe bestående af Ronni Eriksen, Karsten Andersen, Ib Møller Nielsen og Kurt Nørgaard har sat sig sammen for at genoplive en tidligere tradition med Sankt Hans bål i Grindsted by.  

Der bor mange mennesker i Grindsted midtbyområde, som ikke har mulighed for selv at transportere sig rundt til hverken bål i Østbyen, Karensminde eller andre steder. Dem vil vil gerne skabe en aften for fortæller gruppen.

 

Gode parkeringsmuligheder

Der er gode parkeringsmuligheder – for både ved Sygehuset og 10. klasse skolen er der en del parkeringspladser tæt på anlægget. Gruppen har hørt fra mange at de ønskede det tilbage til anlægget hvor der også er gode stiforhold.

 

Ikke for at konkurrere

Vi starter det ikke op for at konkurrere hverken med Karensminde eller Sankt Hans bålet i Østbyen eller de andre steder der afholder Sankt Hans. Derimod skal det ses som et supplement, der tilgodeser dem der ikke lige har en bil, eller dem der bare gerne vil ned i anlægget for at fejre Sankt Hans.  

 

Musik og sang

Der er sørget for musik til arrangementet, da Aksel Fredensborg spiller på klaver, mens Tommy Nielsen synger for.

 

Pølser og drikkevarer

Grillen er klar, og der vil blive solgt pølser, øl og sodavand.

 

Ville have holdt det på søen – men der mangler vand

Det var egentlig planen at vi ville holde det på søen, men da vandstanden er faldet betragteligt, kan det desværre ikke lade sig gøre i år.  Det vil koste omkring 5.000,- kr. bare i strøm at få pumpet vand nok op til at der kan sejles på søen forklarer Ronni Eriksen.

Derfor holder vi det i år i anlægget foran scenen – i den kasse som der tidligere har været brugt på søen. Såfremt der bliver et afbrændingsforbud vil vi sørge for kunstig røg og ild.

Sankt Hans aften i anlægget starter kl. 19.30 med fællessang, og kl.20.45 holder Borgmester Stephanie Storbank båltalen når hun er færdig med at holde tale på Karensminde.

Både Grindsted Handel og Billund Kommunes arrangementspulje støtter initiativet økonomisk sammen med nogle private sponsorer.

 

 

Herunder kan du se hvordan det så ud da Karensmindes Venner havde Sankt Hans på søen i 2017 i anledning af DM i landevejscykling.

Sankt Hans 2017 som Karensmindes Venner i anledning af DM i landevejscykling holdt i anlægget – Arkivfoto: René Lind Gammelmark

Sankt Hans 2017 som Karensmindes Venner i anledning af DM i landevejscykling holdt i anlægget – Arkivfoto: René Lind Gammelmark

Sankt Hans 2017 som Karensmindes Venner i anledning af DM i landevejscykling holdt i anlægget – Arkivfoto: René Lind Gammelmark

Sankt Hans 2017 som Karensmindes Venner i anledning af DM i landevejscykling holdt i anlægget – Arkivfoto: René Lind Gammelmark