Sankt Hans er ikke aflyst i anlægget i Grindsted

Gruppe vil genoptage Sankt Hans tradition Fra venstre: Kurt Nørgaard, Ib Møller Nielsen og Ronni Eriksen - Foto: René Lind Gammelmark

Anlægget i Grindsted

Afbrændingsforbuddet forhindrer os i at tænde Skt. Hans bål med åben ild, men vi sørger for, at du ikke ”bliver snydt” for at komme til bål på fredag i Anlægget ved Bakkehuset i Grindsted.

Der vil være pølser, fællessang, bål uden ild men med røg, der vil være båltale og det hele kan skylles ned med en øl eller vand.

Aksel Fredensborg spiller på klaver mens Tommy Nielsen synger for.

Du kan roligt komme til Anlægget ved Bakkehuset. Vi er klar til at afvikle en hyggelig Skt. Hans aften på trods af afbrændingsforbuddet – ganske vist uden åben ild.

Arrangementet starter kl.19.30 med fællessang, og kl. 20.45 holder borgmester Stephanie Storbank tale. Herefter vil der være bål uden ild men med røg forklarer arrangørerne.

 

Mange af de andre arrangementer rundt i kommunen er heller ikke aflyst, det bliver bare uden bålafbrænding med ild.

outletmesse2024