Brand i leje på Finsnitter. Tirsdag aften måtte brandmændene M/K fra TrekantBrand station Grindsted ved 20.18 tiden en tur på Søvangvej ved Filskov.
En Claas finsnitter kom kørende på Søvangvej på vej til næste opgave. Pludselig begyndte det at ryge kraftigt bag førerhuset. Føreren holder ind til siden og pludselig stod der høje flammer op bag førerhuset. De slukkede ilden med en pulverslukker og noget sodavand. Det var en leje der var blevet for varm der var skyld i røgudviklingen og branden.
Da indsatsleder Jan Nielsen fra TrekantBrand kommer til stedet bruger de hans vandslukker fra indsatslederbilen da det var begyndt at ryge igen. Da brandmændene kommer frem køler de lejet ned så det ikke længere var varm.
Finsnitteren må nu en tur på værksted for at se hvor galt det er gået, og om ledningsnet og andet har taget skade.
Sydøstjyllands Politi var på stedet med deres kørende indsatsleder og en politipatrulje.