Retsmedicinerens hverdag – Spændende foredrag med retsmediciner Asser Hedegaard Thomsen
Er du nysgerrig efter at udforske, hvad der foregår bag kulissen i retsmedicinske undersøgelser? Her er din enestående mulighed for at få indsigt i dette fascinerende område. Magion Biblioteket inviterer til en spændende aften med Asser Hedegård Thomsen, en erfaren retsmediciner, der vil give os et dybere indblik i hans daglige arbejde.
Retsmedicineren spiller ofte en afgørende rolle i kriminalsager og fanger vores opmærksomhed gennem bøger, film og tv-serier. Men hvad indebærer det egentlig at være retsmediciner?
Asser Hedegård Thomsen belyser i løbet af aftenen en række interessante spørgsmål. Har det kun med død og ødelæggelse at gøre? Kan han afgøre om et voldsoffer taler sandt? Kan skeletter tale? Hvad kan dødsstivhed, ligpletter og maddiker fortælle? Hvad sker der med kroppen ved kvælning, skud og knivstik?
Få svar på disse spørgsmål og meget mere, når Asser deler eksempler fra sit daglige arbejde. Med 15 års erfaring som retsmediciner har han specialiseret sig i myndighedsbetjening gennem personundersøgelser af levende mennesker i sager om vold og seksuelle overgreb samt retslige obduktioner.
Foredraget finder sted på MAGION Biblioteket(Café mødelokalet) torsdag den 14. september kl. 19.00.
Billetter til arrangementet koster 50 kr. og kan købes på bibliotekets hjemmeside www.billundbib.dk/asser