Masser af mennesker til Historisk dyrskue og veteranstævne på Karensminde

Foto: René Lind Gammelmark

Søndag var der Historisk dyrskue og veteranstævne på Karensminde.

Der var rigtig mange der benyttede det gode vejr til at besøge Karensminde denne søndag, og folk hyggede sig tydeligvis. 

Om formiddagen blev heste, kreaturer, får, geder og kaniner bedømt.

Kongeå Blæserorkester underholdt om formiddagen, og hunde, får og geder blev præsenteret i ringen.

Over middag var det tid til at kvæget blev præsenteret i ringen, hvorefter det var heste, veterankøretøjer, traktorer samt Broholmere og Dansk Spids der indtog ringen.

Der var også en pløje konkurrence for veterantraktorer, den startede om formiddagen og fortsatte om eftermiddagen.

Der var som sædvanligt mulighed for at få stillet både sult og tørst rundt på Karensminde.   Den traditionelle lagkage var der også rigtig god afsætning på.

 

Se der over 100 billeder i galleriet herunder (klik på billederne for at se dem i stor størrelse – kun pc)