Tirsdagsklubben i Gyttegård Golfklub har 25 års jubilæum

Leo Andersen - Foto: René Lind Gammelmark

Tirsdagsklubben i Gyttegård Golfklub kom til verden efter der i 1988 var nogle grupper af golfspillere der havde fået til vane at mødes hver tirsdag på Gyttegård Golfklubs baner. Mændene og kvinderne spillede hver for sig.

I sensommeren 1998 var begge grupper på ture til henholdsvis Esbjerg og Varde Golfklubber, hvor man valgte at spille sammen i én gruppe. Herefter aftalte man at det var en god idé at starte en fælles klub, hvor kvinder og mænd spillede sammen.

Til en fælles julefrokost i Gyttegård Golfklub den 24. november 1998 blev det besluttet at man startede en klub i klubben. Senere på måneden mødtes spillerne igen, og fik lavet vedtægter, og valgt – og konstitueret en bestyrelse. Der var ikke nogen tvivl om hvad klubben skulle hedde. På den måde var Tirsdagsklubben en realitet.

 

Første turneringsrunde

Den første turneringsrunde med Tirsdagsklubben var den 6. april 1999. Dengang var kontingentet på 300,- kr. for en sæson. Der kom 45 spillere til sæsonstart og da sæsonen sluttede var der 64 spillere med. I dag er der 106 medlemmer af klubben, men det svinger lidt for der er jo en naturlig afgang, hvorfor man hele tiden skal have nye med.

 

Jubilæumsmatch

Tirsdagsklubben spiller jubilæumsmatch den 26. september 2023. Til denne match har tirsdagsklubben fået doneret præmier fra en lang række virksomheder og samarbejdspartnere. 

 

Hvem er tirsdagsklubben ?

En forening som er åben for alle golfspillere i Gyttegård Golfklub – det eneste krav er at de har opnået et handicap på maksimalt 45.

Tirsdagsklubben’s formål er at fremme interessen for golfsporten og styrke det sociale samvær. Kontingentet  er her 25 år efter klubbens start 400,- kr.

Beløbet for kontingentet får medlemmerne indirekte igen, idet man får morgenkaffen gratis en gang imellem, og de resterende penge går til præmier. Ved årsafslutningen har man opgjort hvor mange penge der er tilbage, og de penge bliver brugt til ekstra præmier til den sidste spilledag fortæller Leo Andersen.

Siden starten i 1998 har klubben udviklet sig med mere formelle regler og et fastsat program for hele året. Men det sociale samvær under og efter spillet er stadig en stor del af klubbens formål.

I årets program indgår altid holdspil, parspil og andre sociale former for golf, ligesom det har været fast kutyme to gange om året at spille på fremmede baner.

I 2023 var vi i maj måned i Brande og den 5. september var vi i Give fortæller formanden Leo Andersen. Der var mellem 50 og 60 deltagere.

Efter spillet mødes man altid til spisning og præmieoverrækkelse. Når det er muligt på grund af vejret sidder vi udenfor – for når du har spillet golf og har været hele banen rundt har du fået varmen. Hvis det er dårligt vejr trækker vi indenfor forklarer Leo Andersen.

Mange sociale bånd og netværk skabes mellem de over 100 medlemmer, der for de flestes vedkommende er i aldersgruppen 65 – 85 år. Det sociale spiller en stor rolle.

 

En gang om året tager en stor del af Tirsdagsklubbens medlemmer sammen på en golfrejse.

De seneste år er turen gået til Farsø Sport & Golf Akademi, hvor man på en 5 dages tur når at spille på mindst 3 af Himmerlands 14-15 golfanlæg fortæller Leo Andersen, der tilføjer at næste år går turen igen til Farsø. Tidligere er turene gået til udlandet. Enten med fly til Spanien eller i private biler til Tyskland. Vi er i gennemsnit mellem 36 og 40 personer der tager afsted på golfrejserne. Der går højst en dag fra rejserne bliver udbudt til der er udsolgt fortæller Leo Andersen.

Gennemsnitsalderen er steget i klubben, men golfen har været med til at bevare medlemmernes livskvalitet samt holde dem fysisk og mentalt friske langt op i årene.

Der er altid plads til nye medlemmer skriver Leo Andersen der selv har været med i bestyrelsen i 20 år, og formand de seneste 18 år.

Kontakt blot tirsdagsklubbens formand, Leo Andersen tlf.40807537 mail: leogrindsted@gmail.com eller kasserer Steen Poulsen tlf.28952213 mail: borgpoulsen@gmail.com

Interesserede kan finde yderligere oplysninger på klubbens hjemmeside eller i folderen, der ligger i forhallen ved Gyttegård Golfklub..

Kontorbutikken refurb banner